Kendte12 timer siden

Jan Linnebjerg efter comeback i “Generationer”: Det strømmer ind med positive reaktioner

Skuespiller Jan Linnebjerg havde helt afskrevet skuespillet, da han landede rollen i DR’s dramaserie. Nu er han tilbage på skærmen, og det er både han og seerne glade for
Jan Linnebjerg har nydt at vende tilbage til skuespillet.
Jan Linnebjerg har nydt at vende tilbage til skuespillet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Jan Linnebjerg fik chok som barn: - Min far var ikke min far

Det er år og dage siden Jan Linnebjerg sidst var på skærmen.

Nu gør han imidlertid comeback i DR’s søndagsdrama ”Generationer”, hvor han spiller den fraskilte familiefar og enkemand Jesper.

Siden han atter tonede frem på skærmen i bedste sendetid, er det strømmet ind med positive tilkendegivelser fra nær og fjern.

Både fra folk i branchen – og også dem på gaden.

- Der var en dag en, der sagde, at man skulle tro, jeg ikke havde lavet andet. Folk synes, jeg virker meget naturlig og har et godt tilstedevær, og så bliver jeg rost for mit glimt i øjet, siger han til SE og HØR og fortæller, at han en enkelt gang er blevet standset på gaden.

- Der var en dame, som stoppede mig og sagde, at hun havde set det, og at det var en fornøjelse, og at hun syntes, jeg gjorde det godt.

Jan Linnebjerg spiller overfor Anette Støvelbæk, som spiller hans ekskone Tina. Alice Bier og Rikke Eberhardt Isen spiller deres døtre Anne-Sofie og Rikke.
Jan Linnebjerg spiller overfor Anette Støvelbæk, som spiller hans ekskone Tina. Alice Bier og Rikke Eberhardt Isen spiller deres døtre Anne-Sofie og Rikke.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Jan lægger ikke skjul på, at den gode modtagelse betyder meget.

- Jamen hvordan er det at få et klap på skulderen? Det er da fedt! Det gør mig sindssygt glad.

Det er som sagt mange år siden Jan Linnebjerg sidst lavede skuespil, og han har da også lagt timer i at støve sine redskaber af forud for optagelserne.

Et halvt år brugte han sammen med casteren Rie Hedegaard på at blive klar til rollen.

- Hun havde modet til at holde fast og prøve mig, og det er jeg virkelig taknemmelig for - også for at instruktøren Anna Emma Haudal turde vælge mig.

Det er mange år siden, der sidst var en caster i den anden ende af telefonen, og Jan havde da også lidt svært ved at tro sine egne ører, da Rie Hedegaard ringede og inviterede ham til casting.

- Først talte vi en time. Så lagde vi på, så måtte jeg ringe op og høre igen, om det var rigtigt. Og det var det, siger han og tilføjer:

- Jeg var dybt lykkelig og havde gåsehud og blev meget rørt faktisk. Telefonen havde jo stået stille i ret mange år, og så pludselig ud af det blå, ringede Rie.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-20/_lhl6611.jpg
Privat danner Jan Linnebjerg med hustruen Karen Abrahamsen.
 Foto: Lars H. Laursen

Jan havde fuldstændig lagt skuespillet på hylden og helliget sig arbejdet med sin golfbane og savnede ikke rigtigt skuespillet.

- Men det kunne jeg jo godt mærke, da jeg kom i gang, at det havde jeg jo faktisk gjort. Det er en lise for sjælen, siger han om sit fag.

Om det store comeback bringer flere roller med sig, må tiden vise. Men det er ikke det vigtigste for Jan Linnebjerg.

- Skulle den ikke bringe noget, så er det her jo an fantastisk måde at slutte på.

Han har dog en drøm.

De seneste fem år har skuespilleren arbejdet på et stort projekt, som han på nuværende tidspunkt ikke kan røbe så meget om.

- Jeg går ikke i graven uden at have været kreativ. Så meget kan jeg sige.

Nu nusser han om sin golfbane. Han er ved at opføre et 160 kvadratmeter stort klubhus, og golfeventyret er efterhånden snart ved at tage den form, som han i sin tid drømte om.

Alt går med andre ord op i en højere enhed lige nu.

- Jeg tror, det hænger sammen med at være blevet ædru og ikke være så indebrændt. At jeg lige vender skråen og ikke lader alting gå indad.

- Det er rigtig dejligt, og jeg er meget glad og tilfreds.

Sponsoreret indhold