Kendte1. april 2020

Jamiroquai-forsanger deler bizar lockdown-video

Måske keder 50-årige Jay Kay sig lidt under sin hjemmeisolation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jaykay.jpg
 Foto: MEGA

Denne coronarelaterede tilstand af total isolation, altoverskyggende cabin-fever og manglen på social samvær har efterladt mange af os i en dyb kedsomhed.

Og måske er det også her grunden skal findes for Jamiroquai-forsanger Jay Kays utroligt underlige, men også opmuntrende lockdown-sang, som musikeren nu har delt med verden.

I et såkaldt IG-tv-opslag opfører han iført hat, høje hæle og åben skjorte en ny version af David Bowies ikoniske hit fra 1983 "Let's Dance".

Ordene i omkvædet er dog naturligvis skiftet ud med det mere aktuelle "Lock-Down"

- Put on your face mask and watch TV, synger han. Altså en opfordring til i samme stil som ham at smække benene op, dyrke lidt selvforkælelse og se noget tv.

- Jeg har hovedpine, en seriøs hovedpine, synger han videre.

Til slut vil kameraet afsløre, at Jay Kay end ikke har orket at tage busker på til sin optræden med det omskrevne hit. Men hvorfor dog også det?

Til gengæld har Jay gemt en lille slet skjult hyldest til indehaveren af originalen - de røde sko fra både musikvideoen og linjen "put on your red shoes and dance the blues."

Videoen er delt af blandt andet supermodellen Iman, som var gift med David Bowie fra 1992 frem til hans død i 2016.

Sponsoreret indhold