Kendte14. januar 2022

Jamie Lynn Spears: Britney var irrationel, utilregnelig og paranoid

Popstjernens lillesøster fortsætter med at sende stikpiller i retning af sin berømte storesøster
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 30-årige Jamie Lynn Spears er i fuld gang med at fortælle sin side af sagen. Ikke at nogen har bedt om at høre den, men nu kommer den altså alligevel.

Den forhenværende barneskuespiller fortæller i et nyt interview, at hun på ingen måde føler, at hun er i stand til at kunne bedømme Britneys mentale tilstand.

Det gør hun så alligevel i forbindelse med udgivelsen af sin nye bog, "Things I Should Have Said", hvor hun kalder sin popstjernestoresøster for både irrationel, utilregnelig og paranoid.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Jame Lynn Spears fortæller blandt andet om en hændelse, hvor Britney angiveligt skulle have låst sig selv ind på et værelse med sin lillesøster og med en kniv i hånden i frygt for faren, Jamie Spears.

Jamie Lynn lider ifølge hende selv af angstanfald, fordi hun føler sig traumatiseret på baggrund af sin barndom som Britneys lillesøster, og den historie fortjener at blive foralt, hvis du spørger Jamie Lynn.

Lillesøsteren har indtil nu holdt kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til forholdet mellem hende og Britney, selvom hun dog har flere gange har forsøgt at række ud efter popstjernen på Instagram. Forsøg, der til sidst endte med, at Britney trykkede unfollow på søsterens profil.

Meget tyder på, at Jamie Lynn nu har droppet den pæne tone og i stedet har valgt at argumentere solidt for, at Britney har seriøse mentale problemer.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ikke-navngivet-1.png
 Foto: MEGA/Jamie Gilliam/Reuters/Ritzau Scanpix

Jamie Lynn Spears og Britney Spears er rygende uvenner. Ifølge Jamie Lynn er Britney Spears ikke mentalt stabil. (Foto: MEGA/Jamie Gilliam/Reuters/Ritzau Scanpix)

Det hele gik eftersigende særlig galt under pandemien, hvor Britney angiveligt skulle være gået verbalt amok på sin lillesøster, mens hun stod med sin lille datter i armene.

Her var det særligt Britney og Jamies forældres reaktion, der var med til at udløse vrede hos Jamie. Hun fik nemlig besked på at slappe af, fordi Britney ikke måtte blive vred.

Den 40-årige Britney Spears har i årevis været i krig med sin familie og særligt sin far, Jamie Spears, fordi hun i mere end et årti har været fanget i et værgemål, der betyder, at sangerinden har været umyndiggjort.

Det værgemål slap popstjernen så ud af i sommers, og nu er det kun et spørgsmål om tid, før "Toxic"-sangerinden får fortalt sin side af historien. Vi hører blandt andet rygter om et kommende Oprah-interview.

Sponsoreret indhold