Annonce
Kendte13 timer siden

James Van Der Beek er død: Kendisser donerer millioner til enken

En indsamling til "Dawsons Creek"-stjernens efterladte er stukket helt af, efter adskillige kendisser har spyttet i kassen
(FILES) Actor James Van Der Beek arrives for a s
Pengene strømmer ind til James Van Der Beeks enke efter hans død.
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Det er ikke mere end to dage siden, at James Van Der Beek tabte kampen til kræft og efterlod sin kone og deres seks børn uden en krone.

For udover det hjerteskærende tab skal de også betale regningerne for den dyre behandling som følge af det lange sygdomsforløb, og det er som bekendt ikke billigt i USA.

Derfor blev der da også kort tid efter "Dawsons Creek"-stjernens død oprettet en GoFundMe-indsamling, og det var nok en meget god idé.

Her er det nemlig strømmet ind med penge allerede.

Indsamlingen har således i skrivende stund rundet de to millioner dollars (knap 13 millioner kroner), og det skyldes hovedsageligt, at en lang række kendisser har spyttet i kassen.

Det skriver Hollywood Reporter og Page Six.

US actor James Van Der Beek and his wife actress/producer Kimberly Brook arrive for the special screening of "Skin" at the Arclight in Hollywood on July 11, 2019. (Photo by Robyn Beck / AFP)
James Van Der Beek og Kimberly Brook nåede at være gift i 16 år og fik seks børn sammen.
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge medierne er Steven Spielberg og hans kone, Kate Capshaw, nogle af dem, der har doneret et stort beløb.

Stjerneinstruktøren med en formue på mere end 44 milliarder kroner har således doneret 25.000 dollars (158.000 kroner) og er kun overgået af en anonym donation på 30.000 dollars.

Filmstjernen Zoe Saldaña har også bidraget - og vil blive ved med at gøre det fremover.

Annonce

Skuespillerinden har nemlig lavet en løbende donation, der betyder, at familien fremover vil modtage 2.500 dollars (16.000 kroner) hver evig enest måned fremover.

"Wicked"-instruktøren Jon M. Chu har doneret 10.000 dollars (63.000 kroner), og det samme har den kendte manager Guy Oseary.

Også kendisser som Derek Hough, Ricki Lake, Lydia Hearst, Miranda Kerr, Busy Phillips og Kaley Cuoco har doneret penge til den efterladte familie.

Det er James Van Der Beeks enke, Kimberly, der får pengene fra indsamlingen.

Hun og "Dawsons Creek"-stjernen var gift i 16 år og nåede at få seks børn sammen, før han forleden gik bort som følge af tyktarmskræft.

Annonce

Sponsoreret indhold