James Van Der Beek deler hjerteskærende nyt om kræftdiagnose

LÆS OGSÅ: James Van Der Beek har kræft i tyktarmen
Tilbage i november 2024 afslørede James Van Der Beek, at han var blevet diagnosticeret med kræft i tyktarmen.
Nu deler den 48-årige "Dawson's Creek"-stjerne mere trist nyt fra sin kamp mod den livstruende sygdom.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie medvirkede James Van Der Beek onsdag i et indslag i "Today Show".
Her fortalte skuespilleren, at hans børn på uventet vis er blevet hans plejepassere i forbindelse med hans sygdom.

James Van Der Beek deler i alt seks børn med hans kone, Kimberly Van Der Beek, som han har været gift med siden 2010.
Ifølge tv-stjernen har han og hustruen været hudløst ærlige over for børnene, hvad angår kræftdiagnosen.

- Jeg er ikke ekspert, men vores tilgang har været at være så ærlige som mulige. De kan mærke det. De kan mærke, når far har en dårlig dag, og når far har smerter, siger han i programmet og fortsætter:
- Vi har valgt at tillade os at blive overraskede over deres modstandsdygtighed. Når du fortæller dem, hvad du går igennem, kan de se det og mærke det. Jeg tror også, at min rejse er deres rejse.
James Van Der Beek fortæller videre, at hans børn hjælper ham utroligt meget i hverdagen ved at være opmærksom på hans behov.
- De laver te til mig og spørger, hvad jeg har brug for. Der er også kommet meget smukt ud af alt det her, siger skuespilleren i programmet.
På trods af den alvorlige sygdom har James Van Der Beek ikke lagt arbejdet på hylden.
Han har således netop afsluttet optagelserne til serien "Elle", der er en forløber til filmen "Legally Blonde".
Serien udkommer på Prime Video i sommeren 2026.