Kendte29. april 2022

James Corden stopper på “The Late Late Show”

Talkshow-værten siger farvel til det populære show inden sommeren 2023
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/james_corden_1.jpg
 Foto: MEGA

Showet er en kæmpe succes i USA, og det samme er James Corden.

Derfor er det noget af chokerede melding, der er kommet fra den populære vært.

For i 2023 slutter det for James Corden.

Det er en beslutning, som den 43-årige komiker har overvejet i en del til.

Det fortæller han i et interview med Deadline.

– Det har været en meget hård beslutning at stoppe, for jeg er så utrolig stolt af showet, siger han til mediet.

James Corden har dermed lavet sin sidste kontrakt med det populære tv-show.

Han har forlænget aftalen i et år, og han vil have været vært for sidste gang på “The Late Late Show” inden sommeren 2023.

Han har været vært på programmet siden 2015, og han er faktisk fortsat længere tid, end han selv troede.

– Jeg er begejstret for at forlænge. Jeg har altid troet, at jeg ville gøre det i fem år og så tage af sted, og så blev jeg bare ved. Jeg har virkelig tænkt over det i lang tid og tænkt på, om der kunne være et eventyr mere, lyder det fra Corden.

“Carpool Karaoke”

Showet er siden Cordens ankomst gået viralt et hav af gange, og det er i den grad på grund af “Carpool Karaoke”.

Her inviterer James Corden sig selv på en køretur med nogle af verdens absolut største stjerner.

Når de så sidder i bilen, skråler både Corden og stjernerne med på deres hits.

Hans køretur med sangerinden Adele gik helt amok på de sociale medier, og den er blevet afspillet mere end 250 millioner gange på YouTube.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Men nu er det desværre snart slut med James Corden i ”“he Late Late Show” og formentlig også slut med “Carpool karaoke”.

Så det gælder om at nyde de sidste køreture med ham, inden det hele er forbi.

Showet har eksisteret siden 1995, og der har før James Corden været tre andre værter.

Det er Tom Snyder, der var i spidsen fra 1995 til 1999, Craig Kilborn fra 1999-2004 og så Craig Ferguson fra 2005 til 2014.

Det betyder altså, at James Corden ikke bliver den vært, som har siddet på værtsrollen i længst tid.

Men han kan dog trøste sig med en meget fornem andenplads!

Og mon ikke at talentfulde Corden bliver en meget eftertragtet herre, når han atter er fri på arbejdsmarkedet.

Sponsoreret indhold