Kendte23. juni 2023

James Cameron om ubådskatastrofe: Sandsynligt de fem passagerer vidste, at de var i fare

Det er ifølge den amerikanske filminstruktør James Cameron ikke utænkeligt, at passagererne ombord på den forliste OceanGate-ubåd Titan vidste, at der var noget helt galt
Director James Cameron arrives at the world premiere of 'Avatar: The Way of Water' in London, Britain December 6, 2022. REUTERS/Toby Melville
Ifølge James Cameron vidste Titan-passagererne, at noget var helt galt.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter skræmmende ubådstragedie: Nu reagerer ofrenes familier

Det kan godt være, at han er en berømt Hollywoodinstruktør, men det er ikke, det eneste, den 68-årige James Cameron kan finde ud af.

Han har nemlig selv besøgt vraget af det berømte skib Titanic mere end 30 gange i stil med de fem personer, der søndag forsvandt på OceanGate-ubåden Titan, og ved derfor en hel del om de farer, der følger med sådan en tur.

I et nyt interview lyder det derfor fra "Titanic"-instruktøren, at der er en sandsynlighed for, at de fem passagerer om bord på ubåden var klar over, at der var en katastrofe undervejs.

Cameron forklarer i et interview med ABC News, at ubåden smed noget af sin vægt i et forsøg på at komme op til overfladen igen.

Titan forsvandt 18. juni på vej mod vraget af Titanic. Den blev officielt meldt savnet mandag, og senere blev det meldt ud, at den var imploderet. 
Titan forsvandt 18. juni på vej mod vraget af Titanic. Den blev officielt meldt savnet mandag, og senere blev det meldt ud, at den var imploderet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er derfor ikke utænkeligt, at de vidste, at der var fare på fære.

- Det indikerer, at de måske havde en idé om, at de kunne være i fare. Fartøjet befandt sig cirka 10.000 fod under overfladen, da kontakten blev mistet.

- Den her OceanGate-sub havde sensorer på indersiden af skroget, der skulle advare dem, hvis den begyndte at sprække, siger Cameron.

- Og hvis det er din idé om sikkerhed, så gør du det forkert. De havde nok fået en advarsel om, at deres skrog var begyndt at gå fra hinanden, begyndte at sprække.

Forsøgte at stoppe turen

Ifølge Cameron var der også en hel del bekymring omkring lige netop Titan-ubåden i det store dykkermiljø.

- En del af de førende aktører inden for dybhavsdykketeknik skrev endda breve til virksomheden og påpegede, at det, de gjorde, var for eksperimentelt til at medtage passagerer, og at det skulle certificeres, siger den Oscar-vindende instruktør og tilføjer, at han er "forbløffet" over ligheden med den mere end 100 år gamle Titanic-ulykke.

Ubåden skulle ned at se vraget af Titanic og havde i den forbindelse betalt 1,7 mio. kr. for turen. Titanic sank i 1912 og ligger i dag på 3.800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.
Ubåden skulle ned at se vraget af Titanic og havde i den forbindelse betalt 1,7 mio. kr. for turen. Titanic sank i 1912 og ligger i dag på 3.800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg bliver ramt af ligheden med Titanic-katastrofen, hvor kaptajnen gentagne gange blev advaret om is foran skibet, men alligevel sejlede i fuld fart ind i et isfelt på en måneløs nat, og mange mistede livet som resultat.

- Det er en meget lignende tragedie på præcis samme sted. Det er forbløffende og virkelig surrealistisk.

Titan-ubåden fra OceanGate Expeditions havde været savnet siden søndag. Hele ugen forsøgte myndighederne at finde spor fra ubåden, hvis oprindelige mission var at dykke ned for at undersøge vraget af skibet Titanic.

Torsdag aften kunne USA's kystvagt så meddele, at der var blevet fundet vragrester fra ubåden, og der herskede dermed ikke længere tvivl om, at Titan var imploderet.

Sponsoreret indhold