Kendte18. december 2023

James Bond-skuespiller George Lazenby indlagt på hospitalet med hjerneskade: Faldt derhjemme

Mister Bond fra ”On Her Majesty’s Secret Service” er ved at have kommet sig helt på hospitalet, efter han kom til skade i hjemmet i Los Angeles
"James Bond"-eksperterne vil huske George Lazenby som "James Bond". Nu har hans management afsløret, at den aldrende skuespiller har været indlagt på hospitalet med en hjerneskade.
"James Bond"-eksperterne vil huske George Lazenby som "James Bond". Nu har hans management afsløret, at den aldrende skuespiller har været indlagt på hospitalet med en hjerneskade.
 Foto: Urs Flueeler/AP/Ritzau Scanpix & Xcb/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Joakim Mæhle single igen: Eks'en taler ud om hårdt brud

"James Bond" er endt på hospitalet.

Det er ikke noget sensationelt, men desværre er der denne gang ikke tale om en indlæggelse som en del af plottet i en film.

Derimod er det "James Bond"-skuespilleren George Lazenby, 84, som har været indlagt på hospitalet.

Det skriver Anders Frejdh Management, som har George Lazenby under sine vinger, på X.

Selvom nyheden har været holdt særdeles hemmelig melder Anders Frejdh heldigvis om, at George Lazenby er i bedring.

- Tre uger efter min ankomst er jeg glad for at kunne meddele, at vores klient George Lazenby er kommet sikkert hjem.

George Lazenby blev indlagt med en hjerneskade, efter den aldrende skuespiller faldt i sit eget hjem i Los Angeles.

Anders Frejdh melder ud, at "James Bond" klarer sig godt takket være personalet på Beverly West Healthcare.

Efter Sean Connery og før Roger Moore nåede australieren lige at spille "James Bond" i en enkelt film.

I 1968 mødte "James Bond"-producer Albert R. Broccoli noget tilfældigt George Lazenby, da de blev klippet samme sted.

Efter auditions fik han rollen som "James Bond", men da ”The Man with the Golden Gun” skulle produceres, ville George Lazenby ikke spille "James Bond" længere.

Det blev derfor Sean Connery, der også havde rollen før George Lazenby, som spillede Mr. Bond i ”Diamonds Are Forever”.

Sidenhen tog Roger Moore over.

Sponsoreret indhold