Kendte8. marts 2024

Jakob Stegelmann reagerer på "Dragon Ball"-tegners dødsfald: Sørgeligt

Akira Toriyamas død har rørt "Troldspejlet"-vært Jakob Stegelmann, der begræder tabet af den legendariske anime-tegner
Her ses Akira Toriyama i 1982.
Her ses Akira Toriyama i 1982. I 2019 blev han slået til ridder af den franske orden Ordre des Arts et des Lettres for sit bidrag til litteraturens verden.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mangaverdenen i sorg: Akira Toriyama har tegnet sin sidste streg

Verden lider et stort tab med 68-årige Akira Toriyamas død, vurderer Jakob Stegelmann fra det legendariske "Troldspejlet" på DR.

For tegneren, der især står for stregen i "Dragon Ball" om Son-Goku og Bulma, har haft stor betydning her i landet, siger han til EB.

– Jeg var meget betaget af den opfindsomhed, fortælleglæde og fantastiske tegnestil, jeg oplevede i "Dragon Ball". Både i mangaen og animeserien, som gik på DR i starten af 00'erne. Hans stil var meget unik, fordi han praktiserede en fantastisk blanding af eventyr, humor og vanvittige kampe. Når man først har læst det, glemmer man det aldrig.

Ifølge Jakob Stegelmann var nu afdøde Akira Toriyamas med til at få børn til at læse manga og tegneserier, og på et tidspunkt var "Dragon Ball" mere populært end jumbobøgerne, vurderer han over for mediet.

Jakob Stegelmann vil aldrig glemme Akira Toriyamas tegnestil.
Jakob Stegelmann vil aldrig glemme Akira Toriyamas tegnestil.
 Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Akira Toriyama døde 1. marts, skriver forlaget Shueisha fredag i en pressemeddelelse.

– Det er til vores store sorg, at han med stor iver stadig arbejdede på adskillige værker. Han ville have opnået mange flere ting, lyder det.

"Dragon Ball"-universet er et af de mest populære inden for mangalitteratur nogensinde. Det blev skabt i 1600-tallet til den kinesiske roman: "Rejsen mod vest" og genopfundet i 1984 af Akira Toriyama, der tegnede serien til 1995.

Det fortsatte med en enorm mængde tv-serie-afsnit, og sideløbende kom der fra 1986 hele 24 spillefilm.

Sponsoreret indhold