Kendte1. september 2023

Jakob Olrik er blevet far

Forfatter og sexolog Jakob Olrik er blevet far til lille Noa
Sexolog Jakob Olrik er blevet far.
Sexolog Jakob Olrik er blevet far.
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik venter barn med sin 29 år yngre kæreste

Den 50-årige debattør og sexolog Jakob Olrik overraskede, da han tidligere på året kunne afsløre, at han ventede barn med sin 21-årige kæreste Astrid Lund Johansen.

Mandag kom den lille guldklump så endelig til verden.

Det afslører "Kvinde, kend din mand"-forfatteren i et opslag, som han har delt med sine 22.000 følgere på Instagram.

- Velkommen til lille Noa, elsker dig. Og tak til min kæreste Astrid, du er så sej, skriver Olrik i sit opslag, som også viser et billede af mor og barn.

Den litteraturstuderende Astrid Lund Johansen har på sin Instagram også delt billeder af lille Noa, og her er kommentarsporet godt fyldt med lykønskninger.

- Den 28/8 kom vores søde troldebarn med bløde mørke dun på ørene, det opmærksomme blik og den fine hjerteformede mund til verden, skriver Astrid og fortsætter:

- Vi elsker dig uendeligt højt og at være din mor er den smukkeste titel, jeg nogensinde kommer til at bære.

Jakob Olrik og Astrid, som har mødt hinanden gennem Instagram, har tidligere talt åbent om den store aldersforskel på hele 29 år, der er mellem dem.

Den kendte sexolog Jakob Olrik er blevet kæreste med 21-årige Astrid, og sammen venter de barn til sommer. Deres kærlighed bliver mødt af en masse stigmatisering, Selv synes de, at deres relation er uproblematisk - måske, fordi rollerne er klart definerede fra begyndelsen.
Den kendte sexolog Jakob Olrik er blevet kæreste med 21-årige Astrid. Deres kærlighed bliver mødt af en masse stigmatisering.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

- Man skal tilsyneladende være samme sted, og kun hvis det er tilfældet, er kærligheden rigtig.

- Men jeg forstår da godt, at folk bliver skilt, ikke længere kan finde ud af lagengymnastikken og opgiver at føre en interessant samtale over spisebordet, hvis de kan spejle sig en-til-en i deres partner, lød det blandt andet fra Olrik i et interview med Information i marts.

Jakob Olrik er forvejen far til datteren Katinka på 21 år.

Sponsoreret indhold