Kendte28. maj 2025

Jakob Fauerby indlagt

Jakob Fauerby blev tirsdag indlagt akut med smerter i maven. Nu har han været under kniven og er lykkelig for alle, der har taget sig godt af ham
Jakob Fauerby stjal især danskernes hjerter, da han medvirkede i "Vild med dans" - og vandt.
Jakob Fauerby stjal især danskernes hjerter, da han medvirkede i "Vild med dans" - og vandt.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Jakob Fauerby i rørende opslag: - Hvor er jeg heldig, og hvor er jeg knust

- En blindtarm lettere og stærkt medicineret.

Sådan lyder begyndelsen på en opdatering fra Jakob Fauerby, hvor skuespilleren deler en personlig historie fra sygesengen.

- Jeg blev i går indlagt akut med smerter i maven, og er nu på vej hjem, skriver han på Facebook, hvor han også har delt et billede i hospitalstøj med hovedet på puden og en filur-is i hånden.

Men det er hverken Jakob Fauerbys smerter, nu fjernede blindtarm eller indlæggelse, der får lov at fylde i hans opdatering.

For skuespilleren har brug for at sende en stor tak til alle dem, der har hjulpet ham fra de første smerter til nu.

- Selvom det selvfølgelig er skræmmende at blive akut syg og skulle opereres, så har det her været en vild tryg og god oplevelse i det danske sundhedsvæsen.

- Og så var min klippe og elskede mand Anders Fauerby selvfølgelig ved min side hele tiden. Gør jo alt i verden meget lettere, slutter han og tilføjer:

- Jeg har det godt!

Læs hele Jakob Fauerbys opdatering og de mange taksigelser her:

Sponsoreret indhold