Kendte10. december 2023

Jada Pinkett Smitth slår fast: Will Smiths Oscar-lussing reddede vores ægteskab

Chris Rock fik en syngende flad, men til gengæld gik Will Smith og Jada Pinkett hjem sammen hånd i hånd
Will Smith og Jada Pinkett Smith har haft mange op- og nedture i ægteskabet.
Will Smith og Jada Pinkett Smith har haft mange op- og nedture i ægteskabet.
 Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jada Pinkett Smith sætter ord på vilde sexrygter om Will Smith

Vi glemmer sent, da Hollywood-stjernen Will Smith besluttede sig for at vælte op på scenen til Oscar-uddelingen i 2022 for at give komikerkollegaen Chris Rock en god, gammeldags syngende flad.

Rock var nemlig kommet til at gøre det, han var blevet hyret til og gjorde således grin med Smith-hustruen, Jada Pinkett.

Og selvom det var en noget voldsom oplevelse for både Rock og de andre stjerner, der gæstede det prestigefyldteshow, så var det ikke en helt så skidt ting for kærligheden mellem Will og Jada.

Faktisk afslører den 52-årige Pinkett nu, at lussingen var med til til at redde ægteskabet.

Chris Rock fik én på sinkadusen, da Will Smith blev rasende over morsomheden på hustruens bekostning.
Chris Rock fik én på sinkadusen, da Will Smith blev rasende over morsomheden på hustruens bekostning.
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

- Efter alle de år, hvor jeg prøvede at finde ud af, om jeg ville gå fra Wills side, så krævede det den lussing for at få mig til at forstå, at jeg aldrig ville forlade ham, siger hun til Daily Mail.

- Hvem ved, hvor vores forhold ville være, hvis det ikke var sket?

- Jeg kalder det for "den hellige lussing" nu, fordi der kom så mange positive ting ud af det.

Jada Pinkett Smith har været gift med den 55-årige Will Smith siden 1997, og selvom det ikke har været nogen hemmelighed, at kendisparret har haft deres udfordringer, så kom det alligevel som noget af en overraskelse, da Pinkett i oktober kunne fortælle, at de havde været sepereret i syv år.

"I Am Legend"-skuespilleren har heller ikke været bleg for at indrømme, at det bestemt har været svært at være gift med Hollywoods ultimative Karen.

Will Smith og Jada Pinkett til MTV Video Music Awards i 1999.
Will Smith og Jada Pinkett til MTV Video Music Awards i 1999.
 Foto: Henny Ray Abrams/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi har haft et meget, meget langt og tumultagtigt forhold. Vi kalder det brutiful. Det var brutalt og smukt på samme tid, meddelte Will Smith i oktober i forbindelse med udgivelsen af hustruens tell-all-bog, "Worthy".

Jada Pinkett Smith og Will Smith har sammen børnene Jaden på 25 og Willow på 23.

Sponsoreret indhold