Kendte25. april 2024 (opd. 25. april 2024)

Jada gør comeback efter graviditet: Skal spille på Grøn 2024

Hitsangeren måtte aflyse sidste sommers koncerter på grund af graviditeten. I 2024 er hun klar til at vende tilbage, og det gør hun blandt andet på Grøn 2024
Jada er tilbage efter graviditeten og datterens ankomst til verden. Den danske hitmager får nemlig sin Grøn-debut til sommer.
Jada er tilbage efter graviditeten og datterens ankomst til verden. Den danske hitmager får nemlig sin Grøn-debut til sommer.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Se videoen: Kid Cudi brækker foden under koncert

Blæst, Burhan G, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV 2 er allerede blevet booket til Grøn 2024, og nu tilføjes endnu et stort navn til plakaten.

I en pressemeddelelse afslører Grøn, at Jada debuterer på Grøn.

Den prisvindende musiker glæder sig meget til at få lov til at stå på scenen til en fest, som hun selv har deltaget i tidligere som publikum.

– Jeg og mit band kom slet ikke ud at spille sidste sommer, og for mig kunne det ikke være bedre, end at det er Grøn, vi vender tilbage på – det er en fællesskabsfest, som jeg selv har elsket at være med til som teenager, og som jeg er så stolt af at skulle være en del af nu.

Sidste sommer måtte Jada aflyse sommerkoncerter grundet komplikationer under graviditeten.

Derfor glæder Jada, der har det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard, sig også ekstra meget til denne sommer.

– Vi har to års musik, energi og kærlighed sparet op indeni, og det skal blæses ud til alle, der kommer på Grøn. Mig og min nye lille familie glæder os så meget til at komme og blive en del af Grøn-familien 2024.

Jada er klar til et brag af en fest til sommer. Især efter sidste sommers aflysninger.
Jada er klar til et brag af en fest til sommer. Især efter sidste sommers aflysninger.
 Foto: Grøn

Heldigvis endte komplikationerne ikke med at få større konsekvenser, da Jada i november afslørede med et sødt billede, at hun havde født.

I februar kunne hun fortælle, at parrets nye guldklump havde fået et noget unikt navn.

Grøns Turnéplan 2024:

18. juli: Tårnby

19. juli: Kolding

20. juli: Aarhus

21. juli: Aalborg

25. juli: Esbjerg

26. juli: Odense

27. juli: Næstved

28. juli: Valby

Sponsoreret indhold