Kendte12. maj 2022

Jacob Risgaard springer ud som filmstjerne

"Løvens Hule"-investoren får debut som skuespiller i ny film
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_mho0044.jpg
 Foto: Aller Media

- I dag får jeg sat et kæmpe kryds på min bucket list.

Sådan indleder den 45-årige iværksætter og "Løvens Hule"-kendis Jacob Risgaard et opslag på Instagram.

Her afslører han samtidig, at han springer ud som filmstjerne.

Jacob Risgaard har nemlig scoret sig en rolle i den kommende film "Bytte bytte baby", der er instrueret af Barbara Topsøe-Rothenborg.

I filmen skal han blandt andet spille over for de to danske skuespillerinder Mille Dinesen og Katinka Lærke samt skuespilleren Lars Ranthe.

- Heldigvis skal jeg bare spille mig selv, så det kan jeg med nød og næppe finde ud af, skriver Jacob Risgaard til sit opslag, som kan ses herunder:

Artiklen fortsætter under opslaget...

"Bytte bytte baby" er en komediefilm, der handler om to par i fertilitetsbehandling.

Ved et uheld får parrene dog forbyttet deres befrugtede æg på fertilitetsklinikken.

Premieredatoen er endnu ukendt, men forventes at blive i januar 2023.

Udover de allerede nævnte skuespillere har filmen også Thomas Bo Larsen, Neel Rønholt og Kasper Dalgaard på rollelisten.

Sponsoreret indhold