Jacob Risgaard afslører: Undfanget under quickie op ad italiensk kirkemur
LÆS OGSÅ: ”Løvens Hule”-Jacob: Lavet i Limone
46-årige Jacob Risgaard har før underholdt med, hvordan han blev lavet i Limone.
Og i 24syv-podcasten "Fråseriet" fortæller den tidligere løve nu i detaljer om, hvordan han er resultatet af en hed hyrdestund i en italiensk olivenlund mellem hans 17-årige mor og en italiensk charmør.
Under en studietur til Limone sul Garda møder Risgaards unge mor Vibeke en italiensk mand, der samme aften ender med at gøre hende gravid.
Da Jacob Risgaard i sine 20'ere opsøger sit italienske ophav, fortæller faderen med sit gebrokne engelsk og fagter, hvordan han fik charmeret Vibeke:
– Så peger han op på sådan en lille hvid kirke ligesom dem, der nogle gange står inde midt på kirkegården, og så får han med fagter vist, hvad han gjorde op ad kirken med hende, fortæller han med et grin i podcasten.
Og det pikante "gerningssted" har faktisk et frækt tilnavn, afslører Risgaard.
– Jeg fik at vide bagefter, at det bliver kaldt "den stønnende olivenlund". Det var der, de slæbte de skandinaviske piger med hen.