Kendte27. marts 2023

Jacob Mark og Christina Krzyrosiak skal være forældre: - Føler sig som verdens heldigste

Folketingsmedlem Jacob Mark (SF) og Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) skal være forældre.
Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) og Christina Krzyrosiak Hansen (S) ankommer til Drabantsalen før aftenselskab på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum
Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) og Christina Krzyrosiak Hansen (S) ankommer til Drabantsalen før aftenselskab på Christiansborg Slot under fejringen af dronningens 50-års regeringsjubilæum
 Foto: Ritzau Scanpix

Snart er der småfolk på vej ind i politikerparrets liv.

Det afslører SF-politikeren Jacob Mark, 31, i et opslag på Instagram, hvor han deler et billede af sin gravide kæreste, den socialdemokratiske Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, 30.

Sammen fejrer de to de lykkelige omstændigheder med en lækker frokost, mens Mark i teksten forklarer, at det var, som om der manglede noget i hjemmet.

Måske var det alligevel lidt for meget plads til bare de to turtelduer.

- Christina og jeg blev enige om at vores gård var lidt for stor til mig, hende og vores hund Ebba, skriver Jacob Mark, før han fortsætter:

- Og jeg manglede en person, jeg kunne samle Lego med og læse Harry Potter for.

Desuden fremgår det af opslaget, at det altså er en lille dreng, der har meldt sin ankomst senere på året.

Den 4. marts i år kunne folketingsmedlemmet afsløre, at han og borgmesterkæresten havde købt sig en dejlig bondegård sammen lidt uden for Holbæk - et fælles hjem, som de kalder "Nygaard".

Ligesom flere andre yngre mennesker i dansk politik har Jacob Mark på det seneste måtte trække stikket på grund af voldsomme stressreaktioner og stigende arbejdspres.

Dette - samt livet og kærligheden i toppolitik - var omdrejningspunktet i hans bog "Fartblind", der udkom i starten af året.

Jacob Mark og Christina Krzyrosiak Hansen har officielt dannet par siden april 2020, og blev forlovet i oktober 2021.

Sponsoreret indhold