Kendte9 timer siden

Jacob Haugaard tilbagebetaler corona-kompensation på sekscifret beløb

Den kendte kunstner har sendt stort beløb retur til staten - og så er den 73-årige komiker begyndt at tære på formuen
Jacob Haugaard med hustruen Ilse.
Jacob Haugaard med hustruen Ilse.
 Foto: MARTIN HØIEN

LÆS OGSÅ: Popstars-Jon og far i årelang krig

Jacob Haugaard var en af de mange kunstnere, som under corona-nedlukningen stod uden arbejde. Han benyttede sig derfor af muligheden for at modtage lønkompensation fra staten.

Men ifølge det seneste regnskab for den 73-årige komikers firma Jacob Haugaard ApS, så er 167.000 kr. nu tilbagebetalt.

"Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge", var ellers et af de valgslogans, der ved valget i 1994 skaffede den folkelige Jacob Haugaard stemmer nok til en taburet i Folketinget.

Finansministeriet har nu lidt flere penge at rutte med - returneret fra Jacob Haugaard.
Finansministeriet har nu lidt flere penge at rutte med - returneret fra Jacob Haugaard.
 Faximile Jacob Haugaards regnskab/VIRK

Og 2024-regnskabet for anpartsselskabet Jacob Haugaard tyder på, at arbejde betyder mindre og mindre for den færøsk/århusianske entertainer.

Bruttofortjenesten - i runde tal - faldt fra 2023 til 2024 fra 525.000 kr. til 479.000 kr. Den er nu den laveste i mands minde.

At aktiviteterne er selskabet er dykket, har ikke fået Jacob Haugaard til at vise løntilbageholdenhed - tværtimod så steg personaleudgifterne i selskabet i løbet af 2024 fra 382.000 kr. til 492.000 kr.

Desuden bevilliger Jacob Haugaard sig selv et udbytte på 135.000 kr., som udbetales i år. Sidste år var udbyttet på 122.000 kr.

2024 ender med et underskud på godt 11.000 kr.

Jacob Haugaard er med andre ord begyndt at gøre indhug i formuen og egenkapitalen var ved udgangen af 2024 537.000 kr. - det vil sige 133.000 kr. mindre end i 2023.

Sponsoreret indhold