Annonce
Kendte2 timer siden

Jacob Haugaard scorer hovedrolle hos stjerneinstruktør

Komikeren Jacob Haugaard spiller hovedrollen i filmen "Et sted derude", som instrueres af den dobbelte Oscar-vinder Alexander Payne
Står 73-årige Jacob Haugaard foran sit internationale gennembrud? Det må tiden vise.
Står 73-årige Jacob Haugaard foran sit internationale gennembrud? Det må tiden vise.
 Foto: LARS H. LAURSEN
Annonce

Nu bliver det sjovt.

Jacob Haugaard har landet sin største filmrolle nogensinde.

Den 73-årige komiker og tidligere folketingsmedlem skal spille hovedrollen som Lars i den Oscar-belønnede stjerneinstruktør Alexander Paynes danske komediedrama ”Et sted derude”.

Filmen foregår i en jysk provinsby, hvor man følger to gamle venner, hvis venskab slår revner.

Jacob Haugaard med sine medspillere Ole Sørensen, Jacob Lohmann og Lane Lind. Bagerst instruktøren Alexander Payne.
Jacob Haugaard med sine medspillere Ole Sørensen, Jacob Lohmann og Lane Lind. Bagerst instruktøren Alexander Payne.
 Foto: HAVE PR

Optagelserne begynder i februar og filmen forventes at få premiere i 2027.

Det er første gang, at Alexander Payne, som har vundet to Oscars – for ”Sideways” fra 2004 og for ”The Descendants” fra 2011 – laver en spillefilm i Europa – og på et andet sprog end engelsk: nemlig på dansk.

Annonce

Jacob Lohmann spiller Lars’ søn Benny. Desuden er Ole Sørensen, Lane Lind og norske Renate Reinsve med på rollelisten.

Haugaard film-debuterede i ”Kampen om den røde ko”.

Sammen med Finn Nørbygaard lavede Jacob Haugaard i 80’erne filmene Jydekompagniet og Jydekompagniet 3. Der blev aldrig lavet en 2’er, ”fordi 2’ere altid bliver en fiasko”.

Siden lavede komiker-parret ”På vejen igen” og ”Den sidste rejse”.

Annonce

Sponsoreret indhold