Italiensk model stukket ihjel på brutal vis: Kæresten er sigtet

Den italienske model og reality tv-stjerne Pamela Genini er på brutal vis blevet dræbt med mere end 20 knivstik.
Det skriver den italienske avis II Giorno.
Den hovedmistænkte er den 29-årige models 52-årige kæreste, Gianluca Soncin, som angiveligt dræbte hende efter et voldsomt skænderi på deres altan.
Da politiet ankom til stedet, råbte en nabo til dem for at gøre opmærksom på, hvad der foregik i Genini og Soncins lejlighed.
De brød døren ind i det samme, som Soncin var ved at afslutte sit dødelige angreb, lyder det videre.
Pamela Genini blev erklæret død på stedet. Ifølge myndighederne blev hun i alt stukket 24 gange.
Gianluca Soncin skal umiddelbart efter det dødelige angreb have forsøgt at begå selvmord ved to gange at skære halsen over på sig selv, men dette mislykkedes.
Han blev hastet på hospitalet, hvor han er i kritisk, men stabil tilstand.
Gianluca Soncin er allerede sigtet for drab, og politiet har talt med flere naboer, som siger, at de så angrebet med egne øjne.
Pamela Genini var model for flere store tøjbrands i Milano, ved medstiftet af badetøjsmærket SheLux og havde deltaget i det italienske dating reality-show "The Island of Adam and Eve".
De to nåede at danne par i mere end et år før det voldsomme drab.