Kendte14. marts 2021

Iskold: Derfor betød det intet for Dakota Johnson da hendes far stoppede udbetalingerne

Der var en helt særlig årsag til, at ”Fifty Shades of Grey”-skuespillerinden ikke tog det så tungt, da hendes skuespiller-far ikke længere kunne udbetale hende penge fra hans formue
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dakota_johnson_2.jpg
 Foto: MEGA

Som datter af en verdenskendt skuespiller, var der ikke behov for den i dag 31-årige Dakota Johnson, eller hendes andre søskende, at skulle bekymre sig om økonomien.

Dog havde hendes far Don Johnson, der nok er allerbedst kendt for sin tid i serien ”Miami Vice”, og som senest har spillet med i Hollywood-filmen ”Knives Out”, én regel der skulle sikre, at alle hans børn fortsat ville få del af hans store formue.

- Vi har en regel i familien, og det er, at man skal blive i skolen, hvis man ønsker at få del i pengene. Så hvis du tager på college, så fortsætter du med at få penge, forklarede skuespilleren i ”Late Night with Seth Rogen”.

Så da hans datter Dakota nærmede sig slutningen af folkeskolen, så stillede han hende det altafgørende spørgsmål.

- Så jeg spurgte hende; ”Har du lyst til at tage ud og besøge nogle forskellige colleges?”, eller noget i den stil. Og så svarede hun simpelt; ”Nej, jeg skal ikke på college”, fortæller han og fortsætter:

- Så jeg sagde til hende; ”Du ved, hvad det betyder. Så vil du ikke få del af pengene mere”, mindes han og siger, at han dernæst spurgte hende, hvordan hun havde tænkt sig at klare sig økonomisk, når nu dette var hendes valg.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/don_johnson.jpg
 Foto: MEGA

Dakota Johnsons far, Don Johnson er stadig aktiv med sin egen skuespillerkarriere, og det lader ikke til, at hverken han eller datteren vil lide økonomisk nød lige forløbigt. Foto: MEGA

Helt køligt kunne skuespillerinden fortælle, at det behøvede han ”ikke bekymre sig om”, og hun ønskede, ifølge faren, ikke at gå yderligere i detaljer med, hvad hendes plan var.

Det fandt han dog ud af bare tre uger senere.

Her kunne hun nemlig dele, at hun var blevet castet til at spille med i 2010-filmen ”The Social Network”.

- Og nu er resten jo, hvad skal vi sige, film-historie, slutter han.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/dakota_johnson_og_jamie_dornan.jpg
 Foto: MEGA

Rollen som Anastasia Steele er nok den, hun er bedst kendt som i dag. Her er hun fotograferet med sin medskuespiller Jamie Dornan i 2018. Foto: MEGA

Siden ”The Social Network” spillede Dakota Johnson med i et hav af andre film, herunder ”21 Jump Street”, inden hun for alvor slog sit navn fast som Anastasia Steele i ”Fifty Shades of Grey”-trilogien.

Sponsoreret indhold