Irina Shayk bryder tavsheden efter bruddet fra Bradley Cooper

(Foto: MEGA)

Tilbage i juni kom det frem, at Bradley Cooper og Irina Shayk var gået fra hinanden, men siden har der været tavst fra dem begge. 

Lige indtil nu hvor Irina Shayk giver sit første interview siden bruddet. 

Det er det amerikanske magasin Harper's Bazaar, der har fået det eksklusive interview med den russiske supermodel. 

Magasinet får dog allerede inden interviewet strenge ordre om, at Irina på ingen måde vil tale om Bradley Cooper. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Irina og Bradley blev aldrig gift med hinanden, selvom der gik rygter om, at de var blevet forlovet. Men det er dog ikke, fordi Irina ikke kunne se sig selv blive gift i fremtiden.

- Tror jeg på ægteskabet? Ja, selvfølgelig. Jeg er ikke en person, der er imod det, fortæller Irina i interviewet med Harper's Bazaar. 

Bradley og Irina har aldrig været det Hollywood-par, der har talt allermest om deres parforhold, men Irina forstår dog godt, hvorfor der har været så meget fokus på hendes privatliv. 

- Jeg tror bare, at det er menneskeligt. Hvis du ikke kan få det, vil du have det. Der er et gardin, og du har lyst til at åbne det gardin. Det er nysgerrighed, tænker jeg, siger Irina i interviewet. 

44-årige Cooper begyndte at date den 11 år yngre model tilbage i 2015. To år senere kom deres datter Lea De Seine til verden.

I juni kom det så frem, at parret var gået fra hinanden. 

Køb et abonnement på SE og HØR! Så er du altid opdateret på de kendtes liv

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close