Kendte20. oktober 2019

Irina om Mortens natteroderi: - Det er hårdt

Irina Olsens DJ-mand Morten, også kendt som Faustix, har mange spillejobs til sent ud på natten, hvilket er en udfordring for Irina

For under en måned siden sagde Irina "The diva" Olsen sit livs største ja til sin DJ-mand Morten "Faustix" Olsen.

Selvom Irina elsker sin mand, så er der en ting, som den populære influencer ikke bryder sig om.

Irina har svært ved at kapere, når hendes DJ-mand har spillejobs til langt ud på natten.

Det fortalte Irina til SE og HØR på den røde løber til Danish Music Awards.

Her fortalte stjernen, at det er hårdt for hende at holde sig vågen, når hun tager med ham på arbejde.

- Jeg synes, det er hårdt, når han skal spille om natten. Jeg kan aldrig holde mig vågen, lød det fra Irina.


Irina holder sig vågen ved at drikke Red Bull, og så prøver hun også selv at bevæge sig op på scenen. 


Det sidste er Morten Faustix ikke så vild med. Han vil have scenen for sig selv.

- Jeg prøver ikke at komme for tæt på, fordi Morten hader det. Jeg prøver bare at holde mig væk, fortalte Irina.


Danish Music Awards bliver vist i aften klokken 21.00 på TV 2.

Du kan se interviewet med parret øverst i artiklen

Sponsoreret indhold