Kendte5. marts 2020

Irina med opsang til modeblade: Sæt mig nu på forsiden!

Realitystjerne og influencer Irina Olsen føler sig ikke repræsenteret i den danske modebranche
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0059_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Når Irina Olsen bladrer gennem de danske modeblade, så er hun ikke altid helt tilfreds med det, hun ser. Men det kan der laves om på. Løsningen? Sæt hende på forsiden af bladene.

- Jeg forstår jo godt, at jeg ikke er bygget som den typiske fashion pige, men der er altså virkelig mange piger i Danmark, der ser ud, som jeg gør, siger Irina, der undrer sig over, at det ikke er noget modebrands i Danmark tænker mere over.

Nogen, der til gengæld tænker over det, det er Irinas følgere. Mange af dem føler, at de kan spejle sig i, hvordan Irina ser ud, og det har givet dem mere selvtillid.

- Det betyder alverden, når piger skriver til mig, at for noget tid var de kede af, hvordan de så ud, men de ser ud, som jeg gør, og de kan se, at jeg er så selvsikker og får det til at fungere, siger hun og fortsætter:

- Det er derfor, jeg nogle gange får lyst til at sige: 'Jamen for fanden, altså, sæt mig på forsiden af et eller andet blad.

- Og hvis ikke mig, så bare en anden, der har en anden slags kropsform. Lad os gøre noget andet.

Så nu er det bare om at vente på, at et modeblad tænker det samme som den danske superinfluencer.

Se et klip fra den kommende episode af "The Olsens" her:

Sponsoreret indhold