Kendte2. august 2023 (opd. 2. august 2023)

Internettet koger over efter video: Er Hailey Bieber gravid?!

Et øjeblik, hvor en veninde tilsyneladende bekræfter, at Hailey Bieber er gravid, er blevet fanget på video, og folk er helt oppe at køre over det
Canadian singer Justin Bieber (L) and wife US model Hailey Bieber arrive for YouTube Originals' "Justin Bieber: Seasons" premiere at the Regency Bruin Theatre in Los Angeles on January 27, 2020.  Lisa O'CONNOR / AFP
Ny video har overbevist mange om, at Hailey og Justin Bieber har en mini-Biebier på vej.
 Foto: Scanpix Denmark

Der har været rygter om det rigtig mange gange, men indtil videre har der ikke været hold i nogle af spekulationerne om, at Hailey Bieber og Justin Bieber har en baby på vej.

Men nu er folk atter engang overbevist om, at det er tilfældet - og denne gang føler mange, at de har beviser for det.

Det skyldes nemlig, at der er begyndt at florere en video på sociale medier, hvor en veninde tilsyneladende bekræfter, at Hailey Bieber er gravid.

Det skriver The Sun.

Ifølge mediet kan man i videoen se Justin og Hailey Bieber ude med nogle venner i Californien, mens de er på vej tilbage til deres bil.

Her går de og hyggesnakker sammen, da en veninde angiveligt siger følgende til Hailey Bieber:

- Jeg ved godt, du er gravid, men...

Se videoen herunder:

Det vides ikke, om venindens kommentar er seriøs, eller om det er en joke, men ikke desto mindre er folk gået noget nær amok over det på sociale medier.

Her er det strømmet ind med kommentarer fra fans, der også deler videoen i massevis.

På TikTok er der blandt andet også begyndt at florere andre videoer af Hailey og Justin Bieber, hvor mange mener at kunne ane en babybule på førstnævntes mave.

Se en af videoerne herunder:

Hverken Hailey eller Justin Bieber har kommenteret rygterne, men det er som nævnt heller ikke første gang, at der bliver spekuleret i en familieøgelse.

Så sent som i november var Hailey Bieber for eksempel ude og afvise at være gravid.

Hun forklarede dengang, at hun flere gange har lidt af cyster på sine æggestokke, hvilket medfører, at hendes mave bliver oppustet.

Sponsoreret indhold