Kendte21. januar 2021

Internettet i selvsving over denne detalje ved Bernie Sanders

Bernie Sanders fik beklædningsgenstanden af en lærer fra den stat, hvor han er senator
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega727726_093.jpg
 Foto: Getty Images / MEGA

Den amerikanske senator i Vermont Bernie Sanders vækker opsigt på internettet.

Ikke på grund af et særligt kraftfuldt politisk budskab eller lignende - men på grund af det outfit, han havde på, da Joe Biden blev indsat som præsident onsdag.

Det er dog ikke hans lysebrune jakke eller blå mundbind, der får internettet helt op at støde. Det er hans vanter.

https://imgix.seoghoer.dk/mega727726_088.jpg
 Foto: Getty Images / MEGA

Det er disse vanter, der løbet med opmærksomheden. (Foto: Getty Images / MEGA)

De store, brune strikvanter, der stikker noget ud i forhold til de smarte mærkevare, der ellers blev vist frem ved indsættelsen, gemmer ifølge Vouge på en sød historie.

Vanterne har han fået af en lærer fra Vermont, Jen Ellis, som har lavet dem af genbrugsuld fra gamle sweatre, og de er fores med fleece lavet af genbrugte plastflasker.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

De kæmpestore hjemmestrikkede vanter har ikke kun trukket overskrifter i det anerkendte modemagasin, der kalder hans vanter for det bedste ved hans outfit.

Brugere på internettet får en hel del morskab ud af 79-årige Bernie Sanders, og billedet af ham med de famøse vanter er blevet til et meme. Særligt et billede, hvor han sidder i en stol, bliver delt igen og igen.

Med sådan et par vanter, der helt sikkert er gode, når vinteren kommer, er et "Game of Thrones"-meme helt på sin plads:

Artiklen fortsætter under tweetet ...

En anden på Twitter kalder Bernie Sanders for kongen af Kongeklippen:

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Og her er et ganske fabrikeret - men ganske sjovt - billede er Bernie Sanders og Tom Hanks fra indsættelsen:

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Og som en på Twitter påpeger, er der da visse ligheder mellem Bernie Sanders og karakteret Carl Fredricksen fra animationsfilmen "Up":

Sponsoreret indhold