
Internettet går amok over Tom Hollands veltrænede fysik

- Okay... jeg forstår Zendaya nu.
Sådan lyder blot en af de utallige kommentarer, der er at finde rundt omkring på internettet, hvor en video af Tom Holland er gået viralt.
I videoen kan kan man se "Spiderman"-skuespilleren tage et isbad i forbindelse med et interview med Men's Health UK, og det efterlader stjernen våd og gennemsigtig - og det er der altså mange, der godt kan lide.
Tom Holland, der privat danner par og skal giftes med skuespillerinden Zendaya, er iført en hvid t-shirt og et par korte shorts i videoen.
Og det outfit efterlader ikke meget til fantasien, når det først har været en tur i det kolde vand.
Se selv herunder:

Tom Hollands gennemsigtige t-shirt afslører i hvert fald, at det ikke kun er i "Spiderman"-filmene, at hans krop er atletisk.
Han bærer også i virkeligheden rundt på et vaskebræt, der kan gøre de fleste misundelige.
Se hele videoen herunder:
På sociale medier er det strømmet ind med kommentarer fra folk, der er store fans af Tom Hollands fysisk.
- Den hvide t-shirt var et godt valg, skriver en for eksempel på Reddit.
- Zendaya tog en virkelig god beslutning, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver: "Hans krop er sindssyg."
