Kendte8. februar 2023

Instruktør om "Michael Jackson"-film: Vil hylde en pædofil

Instruktøren af "Leaving Neverland" kritiserer den kommende film om popkongen Michael Jackson
En film om Michael Jacksons liv er undervejs, men det er ikke alle, der er lige begejstrede. 
En film om Michael Jacksons liv er undervejs, men det er ikke alle, der er lige begejstrede.
 Foto: Ritzau Scanpix

Filminstruktøren Dan Reed er rimelig klar i mælet angående den kommende film om Michael Jacksons liv.

- Filmen vil hylde en mand, som voldtog børn.

Det skriver han i en kommentar i The Guardian.

Dan Reed står bag dokumentaren "Leaving Neverland" fra 2019, som fremførte vilde anklager mod popstjernen, der angiveligt skulle have forgrebet sig på små drenge gennem en længere årrække.

Og med udsigt til en såkaldt biopic, der skal portrættere Michael Jacksons liv, tager filminstruktøren nu bladet fra munden.

Den kommende film instrueres af Graham King, der blandt andet står film-biografien "Bohemian Rhapsody" om Freddie Mercury.

Det sker i et samarbejde med Michael Jacksons arvinger, som tidligere har forsvaret ham i mod anklagerne om overgreb, og det er Michael Jacksons egen nevø, der skal spille rollen som kongen af pop.

Dan Reed (i midten) står bag dokumentaren om "Leaving Neverland", hvori Wade Robson (til venstre) og James Safechuck (til højre) beskylder Michael Jackson for seksuelle overgreb. 
Dan Reed (i midten) står bag dokumentaren om "Leaving Neverland", hvori Wade Robson (til venstre) og James Safechuck (til højre) beskylder Michael Jackson for seksuelle overgreb.
 Foto: Ritzau Scanpix

Filmen skal eftersigende behandle alle aspekter af Michael Jacksons liv, men det er uvist, hvorvidt filmen kommer til at adressere de voldsomme pædofilibeskyldninger mod popikonet.

Og det bekymrer "Leaving Neverland"-instruktøren.

Dan Reed mener nemlig, at filmen potentielt set vil sende et helt forskruet budskab til folk, der som barn har været offer for seksuel udnyttelse: "Hvis en pædofil er rig og berømt nok, så vil samfundet tilgive ham".

- Den totale mangel på harme efter annonceringen af denne film fortæller os, at Michael Jacksons popularitet stadig er en levende kraft, som opererer fra graven.

- Det lader til at pressen, hans fans og den ældre generation, som voksede op med at elske Michael Jackson, er villige til at glemme hans usunde forhold med børn og bare forholde sig til hans musik, skriver instruktøren.

Filmen står til at få premiere i 2024.

Sponsoreret indhold