Kendte5. december 2017

Instagram: Stop med at tage selfies med dyr

Det sociale medier forbyder nu, at man tager selfies med vilde dyr
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/25.efh8kf.jpg
 Foto: All Over Press

Når man er på ferie, kan det være fristende at tage en selfie med et eksotisk dyr. Vi har sikkert alle set nogen med en koala i favnen, en abe på skulderen eller en tiger, der nusses i vores feeds på de sociale medier.

Men ifølge TV 2 skal det nu være slut med de populære selfies med eksotiske dyr på Instagram.

En undersøgelse fra World Animal Protection konkluderer, at fire ud af ti dyre-selfies indeholder skadelige samspil mellem mennesker og dyr, og Instagram tager nu konsekvensen og forbyder, at brugerne uploader billeder af dyr, der bliver mishandlet eller udnyttet.

- Den naturlige verdens beskyttelse og sikkerhed er vigtig for os og vores globale samfund. Vi opfordrer alle til at tænke over deres interaktioner med vilde dyr og miljøet, skriver Instagram i en pressemeddelelse.

Det sociale medier opfordrer dets brugere til at indrapportere, hvis de ser billeder og videoer, der strider mod de nye retningslinjer.

Søger man nu på specifikke hasthtags som #TigerSelfie og #KoalaHug, vil man blive mødt af en advarsel.

Kendte som Khloé Kardashian og Justin Bieber har før uploadet billeder på Instagram, hvor de poserer med vilde dyr. Ifølge undersøgelsen fra World Animal Protection kan en dyre-selfie - især hvis det er taget en en berømthed - nå ud til millioner af følgere, og det er ifølge World Animal Protection med til at legitimere dyrebillederne.

Artiklen fortsætter under billedet.

De umiddelbart søde dyre-selfies tages ofte i god tro, men ender altså med, at vilde og truede dyr mishandles fysisk og psykisk.

- Når en stor spiller som Instagram tager selfies med vilde dyr seriøst, kan det reelt gøre en forskel for dyrene, siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection, til TV 2.

- At mere end 800 millioner brugere fra i dag kan blive mere bevidste om, at selfies med vilde dyr ikke er nogen god idé, er et kæmpe skridt i den rigtige retning, konkluderer Gitte Buchhave.

Sponsoreret indhold