Kendte4. august 2022

Ingen panik over Justin Bieber med dropstativ: Har været storforbruger i flere år

Efter koncerten på Smukfest skriver danske medier, at 28-årige Justin Bieber ”trodsede sygdom og dropstativ”. Men bare rolig. Hitmageren er ikke nødvendigvis syg
Justin Bieber er stor fan af IV drops. Også på sin tur til Danmark havde han et stativ med. 
Justin Bieber er stor fan af IV drops. Også på sin tur til Danmark havde han et stativ med.
 Foto: Ritzau Scanpix

Da den canadiske megastjerne Justin Bieber i går trådte ud på landingsbanen i Billund Lufthavn forud for sin optræden på Bøgescenen lidt længere nordpå i Skanderborg, var det til flere stores overraskelse med et dropstativ på slæb.

Og det kan naturligvis henlede mange danskeres tanker på skrantende helbred, da det herhjemme ikke er helt så almindeligt at dyrke netop denne amerikanske tendens – NAD+ og IV drops – som ellers er ganske udbredt. Og som både Bieber og fru Hailey nyder at bruge.

Ikke mindst fordi, at ”What Do You Mean”-sangeren kun lige var på scenen for anden gang siden sit sygdomsforløb og rækken af aflyste koncerter som følge af en voldsom ansigtslammelse og diagnosen Ramsay Hunt syndrom.

Men Biebers medbragte dropstativ betyder ikke nødvendigvis, at han stadig kæmper med sygdom.

Faktisk har ”What Do You Mean”-sangeren gennem adskillige år været storforbruger af det medicinske udstyr, som beskrives som en intravenøs behandling, der stimulerer cellegenereringen i kroppen.

Justin Bieber får af flere sundhedsmæssige årsager ofte lagt drop - her i serien "Seasons"
Justin Bieber får af flere sundhedsmæssige årsager ofte lagt drop - her i serien "Seasons"
 Foto: YouTube

I USA kan de wolte et vitamindrop

Uden at lade det blive for teknisk, så står NAD for Nicotinamid-adenindinukleotid – lidt mere forsimplet er det altså en måde at få B- eller C-vitamin direkte ind i blodårerne.

Frygt for sygdom og generel bekymring for stjernens helbred fulgte også efter en række billeder af ham i Los Angeles allerede i 2019, hvor han bar rundt på en taske med den lille dropslange stikkende ud.

Siden er brugen af IV drops kun blevet mere og mere populært. Mens det stadig er en rimelig begrænset tendens herhjemme, så kan man flere steder i USA bestille et hydrerende drop – uanset om man befinder sig på jobbet eller hjemme i privaten.

Ifølge disse tjenester kan et IV drop både kurere tømmermænd, vitaminbooste, styrke immunforsvaret, højne energiniveauet og sågar dæmpe angst og depression.

Sidstnævnte har Justin Bieber, der også har en nervesygdom, været ærlig omkring sine kampe med i YouTube-dokumentaren "Seasons", hvor han også fik lagt drop flere gange.

Lyder det hele som lidt af et mirakelmiddel?

Jo, så er prisen for et opkvikkende drop alá Bieber altså også derefter.

En såkaldt elite-version med elektrolytter, et væld af B-vitaminer og zink koster 520 dollars – eller næsten 3800 danske kroner.

Hailey er også fan

Før udbredelse af tendenser ser vi den ofte dukke op hos toppen af kendisfødekæden i eksempelvis realityshow – og minsandten om ikke vi også her har set IV drops dukke op med jævne mellemrum.

Justins hustru, Hailey Bieber, udtrykker for eksempel stor begejstring for droppet i et afsnit af ”Kardashians” på Disney+. Hun og Kendall Jenner betragter det endda som ren venindehygge at få et hold af medicinsk personale ringet ind, hvorefter de får et ordentligt boost på stativ.

Stjernerne er vilde med det opkvikkende og - tilsyneladende - godtgørende sundhedsboost på stativ.
Stjernerne er vilde med det opkvikkende og - tilsyneladende - godtgørende sundhedsboost på stativ.
 Foto: Disney+, Hulu
Som her, hvor det er Kardashian-stjernen Kendall Jenner, der får et skud C-vitamin mod sine coronasenfølger
Som her, hvor det er Kardashian-stjernen Kendall Jenner, der får et skud C-vitamin mod sine coronasenfølger
 Foto: Disney+, Hulu
Og hun har selvfølgelig veninden Hailey Bieber med 
Og hun har selvfølgelig veninden Hailey Bieber med
 Foto: Disney+, Hulu

Uagtet Biber-parrets forkærlighed for intravenøse drop, så blev Justin Bieber af de danske anmeldere anklaget for at være decideret sløj på scenen i Bøgeskoven.

Måske skulle han lige have haft en ekstra vitiaminpose med til Jylland.

"The Kardashians" kan ses på Disney+.

Sponsoreret indhold