Kendte 17. december 2008

Ingen fø’sdagskage til lille Hitler

Forældrepar raser over, at bageren nægter at lave en lagkage til deres søn Adolf Hitler
Lille Adolf Hitler må ikke få lagkage som de andre børn
Lille Adolf Hitler må ikke få lagkage som de andre børn

Heath og Deborah Cambell, Holland, synes det er for dårligt, at deres lokale bager nægter at pynte en fødselsdagskage med navnet på deres lille 3-årige dreng.

Men bageren er fuldstændig upåvirket af forældrenes raseri. Han er fast besluttet på, at "Happy Birthday Adolf Hitler" er spild af god glasur.

Heath har forgæves prøvet at forklare bageren, at knægtens bedste venner var sorte, og at der skam var inviteret flere børn af anden etnisk herkomst til fødselsdagsfesten.

Bageren fortæller, at det ikke er første gang, han har afvist familien Cambell. For to år siden, nægtede han også at dekorere en kage til lille Adolf.

- Vi forbeholder os retten til at afvise en opgave, hvis vi synes resultatet er upassende, siger bageren.

Forældrene har givet drengen det upopulære navn, fordi ingen andre i verden hedder det.
Til gengæld må de så selv pynte lagkagerne i fremtiden.

Sponsoreret indhold