Kendte17. juni 2022 (opd. 19. juni 2022)

Influenceren Kasper Fisker i pinlig ups'er: - Klaphat!

Det gik vist lidt for stærkt med et reklameopslag for den tidligere fodboldspiller forleden
Kasper Fisker og hans hustru, Stephanie Fisker, til Reality Awards tidligere på året.
Kasper Fisker og hans hustru, Stephanie Fisker, til Reality Awards tidligere på året.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Det gik vist lidt for stærk for den tidligere Brøndby-spiller Kasper Fisker forleden.

Her skulle den 34-årige influencer dele et reklameopslag på sin Instagram-profil, hvor han har over 100.000 tusinde følgere, men noget gik galt.

For Kasper Fisker havde nemlig glemt en lille, men yderst vigtig detalje i sin reklametekst for virksomheden BookBeat, der tilbyder adgang til en række lydbøger.

I teksten havde han nemlig glemt at rette sætningen, hvor han henviser til nogle af de bøger, han angiveligt selv har hørt, og i stedet stod der blot: "Indsæt nogle anbefalinger".

Se brøleren herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Sådan så opslaget ud, inden Kasper Fisker rettede det til.
Sådan så opslaget ud, inden Kasper Fisker rettede det til.
 Foto: Screenshot

Flere af Kasper Fiskers følgere var hurtige til at påpege fejlen, og derfor fik den tidligere fodboldspiller rettet opslaget til forholdsvist hurtigt.

I sit kommentarfelt er det dog tydeligt, at Kasper Fisker godt selv kan grine af sin fejl.

I hvert fald kalder han sig selv for en "klaphat" til en følger efterfulgt af en grine-emoji.

- Haha, selv en ekspert kan lave fejl, skriver han til en anden, mens han til en tredje forklarer, hvordan brøleren skete:

- Jeg havde skrevet teksten i mine noter og skrevet det til mig selv, så jeg lige huskede at tjekke, at jeg skrev titlerne rigtigt, inden jeg smed opslaget op. Flot ekspert-Kasper!

Du kan se det rettede opslag herunder:

Sponsoreret indhold