Kendte27. juni 2022

Influencere på "hadeferie" sammen: - Kan jeg onanere i naturen?

Emil Thorup og Jasper Ritz har den stik modsatte opfattelse af, hvad en god ferie er - nu forsøger de over ni afsnit at møde hinanden i den nye tv-serie "1-5 Stjerner"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det er to verdener, der støder sammen i den nye tv-serie. Nemlig luksusdyret Emil Thorup og den discountrejsende Jasper Ritz. Og det går naturligvis ikke stille af sig.
 Video: Ally

Du kender sikkert allerede typerne. Ham, der helst bor på 5-stjernede hoteller og skal være tæt på en fyldt minibar.

Og så hende der ikke kan få nok af natur, myggestik og drikkevand fra den nærmeste å.

Netop sådan to modsætninger - nemlig influencerne Emil Thorup og Jasper Ritz - forsøger nu at møde hinanden på midten.

Det sker i den nye tv-serie på Ally kaldet "1-5 Stjerner", hvor makkerparret over ni afsnit viser hinanden, hvordan man kan rejse sig glad i Lissabon.

Allerede ved afgangen fra Danmark er det dog tydeligt, at missionen bliver svær.

- Jeg har en formodning om, at vi skal sådan noget lidt outdoor-baseret med dig. Som jeg jo hader.

- Og så forestiller jeg mig noget sport, som jeg hader. Og måske noget meget lokalt på en eller anden måde, lyder det fra en gnaven Emil Thorup.

- Du kommer til at sige tak, svarer Jasper Ritz retur.

- Kan jeg komme til at onanere ude i naturen, spørger Emil Thorup.

- Du SKAL onanere, beordrer Jasper Ritz.

Sidstnævnte er omvendt ikke imponeret over det luksusliv, som Emil Thorup hylder.

- Jeg frygter ægte, at alt, du skal udsætte mig for, bliver røvkedeligt. Jeg frygter, jeg skal stå et sted, hvor jeg bare skal se nice ud.

- Det skal du altså, svarer Emil.

- Det gider jeg ikke. Det gider jeg ikke, siger Jasper Ritz, hvilket ikke bøjer rejsekammeraten:

- Dyrt er bedre. Det er det bare.

Emil Thorup & Jasper Ritz på tur

Jasper er dog fortsat helt uenig:

- Jeg har svært ved at se, at du rent faktisk kan nyde ting.

- Du vil bare gerne have noget, som er så lortet som muligt. Jo mere “pøllet” det er, jo bedre er det.

- Kan vi ikke prøve at se, om vi kan møde hinanden, forsøger Jasper Ritz sig.

- Nej, er Thorups kontante replik.

Jasper Ritz slutter med at gnide salt i såret:

- Jeg håber, man ikke kan rykke sædet tilbage.

Du kan allerede nu se de første to afsnit af "1-5 Stjerner" i Ally-appen - og hele første afsnit gratis i toppen af denne artikel.

Sponsoreret indhold