Kendte3. marts 2023

Influencer i kæmpe shitstorm: Nu har Sophie Elise Isachsen sagt op

Sophie Elise Isachsen har stoppet samarbejdet med NRK efter kæmpe shitstorm
En bytur har udviklet sig til det helt store drama for Sophie Elise og Nora Haukland, efter Sophie Elise kom til at være lidt for hurtig, da hun skulle dele et billede fra byturen.
En bytur har udviklet sig til det helt store drama for Sophie Elise og Nora Haukland, efter Sophie Elise kom til at være lidt for hurtig, da hun skulle dele et billede fra byturen.
 Foto: Instagram

Den norske influencer Sophie Elise Isachsen kom i noget af en shitstorm i Norge, da hun delte et billede på Instagram, hvor hun og Nora Haukland poserer med en lille gennemsigtig pose med hvidt uidentificeret pulver.

Det er nu endt med at koste influenceren jobbet ved den norske tv-kanal NRK, hvor hun havde en podcast med Fetisha Williams, og det er altså de to podcastværter, der selv har valgt at stoppe samarbejdet.

Det skriver VG.

"NRK har ønsket, at den nuværende aftale ændres på en måde, der sætter begrænsninger for vores øvrige kommercielle aktiviteter. Jeg har hverken lyst eller mulighed for at lukke resten af min virksomhed for at redde NRK's omdømme, og vi ser os derfor nødsaget til at afslutte samarbejdet," siger Sophie Elise i en pressemeddelelse, som VG har fået adgang til.

NRK har også bekræftet til NRK, at samarbejdet er ophørt.

Det meget omtalte Instagram-billede fra byturen.
Det meget omtalte Instagram-billede fra byturen.
 Foto: Instagram

Kongeligt drama

Årsagen til at sagen for alvor har taget fart i Norge er, at Nora Haukland, som holder posen med det hvide pulver, er kærester med 26-årige Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit.

Mens der har været stille som graven fra Nora Hauklands side, så har Sophie Elise tidligere brudt tavsheden om billedet.

– Jeg ved, at der er mange, som lytter til podcasten og tænker, “Hvad kommer hun til at sige? Vil hun kommentere på det?” Og mit svar på det er nej, sagde hun dengang i en podcast, der ironisk nok hedder "Elefanten i rummet."

Hun har dog senere været ude og erkende, at hun har begået en fejl, og lignende situationer ikke vil ske igen.

Sponsoreret indhold