Kendte6. december 2022

Influencer i chok: Sad ved siden af død mand i seks timer

En finsk model og influencer sad ved siden af mand, der fik et hjerteanfald og døde på vej til New Zealand
Den finske model og influencer Lola Pähkinämäkaki sad ved siden af den afdøde mand i seks timer.
Den finske model og influencer Lola Pähkinämäkaki sad ved siden af den afdøde mand i seks timer.
 Foto: Lola Pähkinämäki/Instagram

- Det har været helt forfærdeligt.

Sådan lyder det fra den finske model og influencer Lola Pähkinämäki.

Hun skulle i sidste uge til New Zealand, men flyet måtte nødlande i Tyrkiet, fordi manden ved siden af hende pludselig døde af et hjerteanfald midt under flyvningen.

Det skriver det finske medie Iltalehti.

- Den døde mand, jeg talte med, sad ved siden af ​​mig i seks timer, siger Lola Pähkinämäki til mediet og fortsætter:

- Airconditionen virkede ikke. Det her var helt forfærdeligt. Alle på flyet, også mig selv, forsøge at hjælpe ham. Der var tre læger ombord, og alle forsøgte at give ham førstehjælp.

Influenceren, der er kendt under navnet "barbiewithbrains" på Instagram, fortæller videre, at stemningen var "kaotisk" på flyet.

Ifølge hende blev flyepersonalet efter episoden udskiftet, fordi de var så chokerede, at de ikke kunne fortsætte den lange rejse til New Zealand.

Flyselskabet Singapore Airlines bekræfter, at en 83-årig mand tysk mand afgik ved døden i flyet.

Han var på vej til Perth i Australien med sin kone, oplyser selskabet.

Sponsoreret indhold