Kendte24. juli 2020

Inden brylluppet: Amber Heard blev advaret mod Johnny Depp

I 15 måneder var skuespillerparret Amber Heard, 34, og Johnny Depp, 57, gift. Men inden brylluppet blev Heard angiveligt advaret mod sin kommende mand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det korte ægteskab mellem “Pirates of the Caribbean”-stjernen Johnny Depp og hans skuespillerkollega Amber Heard har i årevis trukket overskrifter.

Efter skilsmissen anklagede Amber Heard nemlig sin (eks)mand for vold og fik samtidig et polititilhold, fordi hun frygtede for sit liv.

Hele miseren fik det britiske medie The Sun til at kalde Depp for en ”hustrumishandler” – og den garvede Hollywoodstjerne har derfor lagt sag an mod avisen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/depp_5_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Depps advokater skal angiveligt forsøge at bevise, hvor stor skade skuespilleren har lidt.

De voldsomme beskyldninger skal nemlig være årsag til, at han har mistet store filmroller - og dermed en masse millioner.

Under retssagen er der kommet vilde detaljer frem om Depp og Heards turbulente parforhold.

Forholdet skulle i den grad have båret præg af vold, Amber Heard skulle i vrede have skidt i sengen - og i forbindelse med et voldsomt skænderi mistede Johnny Depp spidsen af sin finger, hvor han herefter brugte blodet til at skrive en lille "hilsen" på spejlet til sin hustru.

Nu viser nye detaljer fra den stadigt igangværende retssag imidlertid, at Amber Heard muligvis skulle have lyttet til sin søster Whitney Henriquez, inden hun sagde ja til sin 23 år ældre ægtemand.

Det skriver Page Six.

I retten fortalte den 31-årige lillesøster, at hun ”følte sig syg”, da hun fandt ud af, at Amber Heard havde i sinde at gifte sig med Johnny Depp.

Søsteren hævder nemlig, at hun adskillige gange har været vidne til voldelig adfærd fra Depp, og hun tidligt i forholdet bemærkede brændemærker, rifter og sår på Heards krop.

- Jeg sagde til hende, at det var en dårlig idé, tiggede hende om at lade være med at gøre det, at hun skulle ende forholdet, fordi det ikke ville blive bedre, fortæller Whitney Henriquez.

- Jeg spurgte hende ”hvorfor gør du det?” og sagde til hende, at en ring på hendes finger ikke ville få ham til at lade være med at slå hende.

Søsteren fortæller desuden, at hun adskillige gange konfronterede den garvede skuespiller med volden, men at han altid havde ”en god undskyldning”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/depp_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Billedet brugte Amber Heard i retten for at bevise, at Johnny Depp havde nikket hende en skalle.
Foto: MEGA

Hun spurgte ham endda direkte, hvorfor i alverden han slog sin hustru:

- Nogle gange benægtede han, eller fik det til at virke mindre slemt ved at sige ”nej, jeg skubbede hende, jeg slog hende ikke".

I retten fortalte søsteren desuden, at hun direkte har været vidne til Depp og Heards turbulente forhold, når hun blandt andet har set Depp slå ud efter Heard - og omvendt.

Sponsoreret indhold