Kendte26. marts 2022

Inden ægteskab med Robin Thicke: April Love NÆGTER

Parret har været forlovet siden 2018, men der kan være en ganske særlig årsag til, at de to endnu ikke har formået at sige deres ”ja” til hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 27-årige model April Love har været smaskforelsket i den 45-årige ”Blurred Lines”-sanger Robin Thicke gennem de seneste knap otte år.

Derfor var det heller ikke svært spørgsmål for modellen at svare på i 2018, da Thicke juleaften faldt på knæ og spurgte, om hun ville gifte sig med ham.

De to er da også sammen forældre datteren Mia Love på fire, datteren Lola Alain på tre og sønnen Luca Patrick på bare et år.

Meget tyder også på, at brylluppet mellem de to endelig er ved at blive en realitet.

Der er dog én ting som modellen skal have på det rene, inden hun lader sig iføre brudekjolen og vandre op mod alteret og hendes kommende mand.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega604183_080.jpg
 Foto: MEGA

Robin Thicke og April Love Geary i 2020. Foto: MEGA

Det fortæller hun på sin story på Instagram, da hun lader sine mere end 183.000 følgere bringe deres fordomme om hende på banen.

En følger bruger dog i stedet boksen til at stille spørgsmålet: ”Ønsker Robin, at du skriver under på en ægteskabspagt”, til hvilket hun svarer:

– Det ved jeg ikke, men jeg kommer ikke til at skrive under på en, lyder det fra hende.

Kort efter forklarede hun dog sit svar med, at Thicke ikke har ”tænkt sig at lade sig gifte med andre, efter hende”:

– For hvorfor skulle du gå fra den 'baddest bitch' på jorden?

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/robin_thicke_og_april_love_geary.jpg
 Foto: Instagram

Efter mere end tre års forlovelse, så lader det til, at kirkeklokkerne snart ringer ind hos parret. Foto: Instagram (April Love)

Om Thicke har planer om at bringe ideen om en ægteskabspagt på bordet, vides dog ikke. Men uanset hvad, så ved sangeren, hvad han har i vente, skulle de to vælge at lade sig skille, når de er blevet gift.

Fra 2005 til 2015 var han nemlig gift med Paula Patton, med hvem han desuden også fik sønnen Julian Fuego, 11.

Sponsoreret indhold