Ind og ud af hospitalet: Lukas Forchhammers datter har været indlagt
Superstjernen Lukas Forchhammers yngste datter, Billie, har været indlagt på hospitalet.
Det skriver sangerens forlovede Marie-Louise "Rillo" Schwartz på Instagram.
"I denne uge har det været ind og ud af hospitalet med Billie."
Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Lars H. Laursen
"Hun er okay nu. Intet skadeligt som sådan," skriver Rillo uden at specificere yderligere, hvad Billie har fejlet.
Men selvom Billie heldigvis har det godt nu, har det været lidt af en hård uge for familien.
"Jeg har haft den samme trøje på i dagevis, og ordet 'søvn' har ikke været en del af mit ordforråd," skriver Rillo.
Hun slutter sit opslag af med at hylde hospitalspersonalet.
Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Thomas Laursen
"Jeg vil gerne takke alle de fantastiske læger og sygeplejersker, der har taget sig så godt af os," skriver hun.