Ikke set i over et år: Mike Myers ikke til at kende
LÆS OGSÅ: What? Stjerneskuespiller er ikke til at kende
Han havde sin storhedstid omkring årtusindskiftet, da han spillede agenten Austin Powers i filmserien af samme navn.
Siden er det ikke meget, offentligheden har set til Mike Myers, men det fik han forleden selv lavet om på.
Den nu 60-årige canadiske skuespiller gik nemlig på scenen lørdag til AFI Life Achievement Award Gala, og det er ifølge Page Six første gang i over et år, at han går på den røde løber.
Myers' karakteristiske brune lokker er nu erstattet af en tætklippet, grå frisure, og mange ville nok ikke umiddelbart gætte på, at det var Mike Myers bag masken.
Mike Myers' seneste filmrolle var tilbage i 2022, hvor han spillede med i "Amsterdam". Han har desuden også spillet med i Netflix-serien "The Pentaverate".