
Ikke flere børn: Philip May er blevet steriliseret

LÆS OGSÅ: Philip May afslører: Udskyder brylluppet til 2027
Philip May har fødselsdag i dag, søndag.
Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager fylder 36 år, og i den forbindelse har han delt et opslag på Instagram.
Her fortæller Philip May blandt andet, at han har fået foretaget en sterilisering.
- I dag har jeg fødselsdag. Jeg bliver 36 år. Dagen kommer ikke til at blive særlig høj energisk fra min side, da jeg i går fik foretaget en sterilisering.
- Det et kæmpe privilegium at kunne få børn, men Simone og jeg har altid vidst, vi skulle have to, og da præventionen desværre har haft nogle livskvalitets bivirkninger, var dette det helt rigtige at gøre for vores familie, fortæller Philip May, der tilføjer, at dagen i dag kommer til at foregå på langs.
Philip May og Simone Hvenegaard har tidligere fortalt, at parret ikke havde planer om at få flere børn i fremtiden.
I forbindelse med en Instagram-spørgerunde i januar blev Simone Hvenegaard spurgt om, hvorvidt hun og Philip har planer om at få flere børn.
Her var svaret klart.
- Vi skal ikke have flere børn.
Philip May og Simone Hvenegaard blev få dage før julen i 2020 forældre til Vilmar.
Vilmar var knap blevet et år, før ”Paradise”-parret fortalte til SE og HØR, at de gerne ville have nummer to.
Samme drøm havde Philip stadig i 2023, og i sommeren 2024 kom deres prinsesse til verden.
Philip May og Simone Hvenegaard har udskudt deres bryllup. Det kan du læse mere om nedenunder.
