Kendte6 timer siden

Ikke et øje tørt hos Renée Toft Simonsen: Fik særlig gave af Thomas Helmig

Mandag fyldte forfatteren 60 år, og det blev fejret med familien og vennerne fra nær og fjern. Og der var ikke sparet på de kærlige gaver
Renée Toft Simonsen havde svært ved at holde tårerne tilbage, da Thomas Helmig afslørede en helt særlig gave til hende i anledningen af hendes 60-års fødselsdag.
Renée Toft Simonsen havde svært ved at holde tårerne tilbage, da Thomas Helmig afslørede en helt særlig gave til hende i anledningen af hendes 60-års fødselsdag.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsens vilde liv: Topmodel og tragedie

Der var sol, blomster, familie, venner og rigtig god stemning, da Renée Toft Simonsen fyldte 60 år mandag.

Fra morgenstunden havde Thomas Helmig sørget for at sende en sød fødselsdagshilsen til hustruen, og den toppede han senere på dagen.

Det fortæller Renée Toft Simonsen på Instagram, hvor hun sætter ord på den store dag.

- I går blev jeg 60 og badet i kærlighed. Det skulle ”bare” lige være fadøl og kage i haven, til dem der kiggede forbi, og det gjorde de, helt fra Texas og København kom de, familie og venner, som jeg elsker så højt så højt.

Både venner fra strikkeklubben, lerklubben, bridgeklubben, whistklubben og den årlige sommerlejr kiggede forbi.

Dagen bød både på taler og kærlighedserklæringer – blandt andet fra Thomas Helmig og Renées mor.

Helmig havde gemt en helt særlig gave i ærmet.

- Min mand havde skrevet en sang med kun to linjer til mit indre barn, og min mor skrev det hele i et brev, som jeg skal læse i dag.

Og heldigvis har hun i opslaget, hvor hun både deler billeder og videoer fra den store dag, delt en video, hvor Thomas Helmig synger sangen.

- Du er ikke for meget.

- Du er slet ikke i vejen.

- Du er ikke for meget, og du er ikke i vejen. Tillykke, min skat. Tillykke med fødselsdagen.

I videoen er det til at se, at øjnene - med god grund - er blevet lidt våde hos fødselaren.

Sponsoreret indhold