Kendte12. maj 2022

Ikke for børn: Madonna sælger nøgen-NFT'er og en 3D-model af sin vagina

Popikonet er gået sammen med det digitale kollektiv Beeple for at skabe en omgang animerede nøgenbilleder, men hvis man ikke synes, det er nok, kan man desuden erhverve sig en 3D-model af hendes ædlere dele.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_1.png
 Foto: MEGA, motherofcreation.xyz

63-årige Madonna forstår at følge med tiden.

Og selvom man har været en aktiv popstjerne siden midten af 80'erne, så kan man altså sagtens springe med på de nyeste trends. Som nu, hvor hun sammen med den digitale kunstner Beeple har skabt en række pikante, grafiske ”værker”, som man kan købe som såkaldte NFT’er.

Projektet hedder ”Mother of creation”, og måske du ikke bør klikke på linket, hvis du sidder i et åbent storrumskontor.

Lad os før vi fortsætter lige dvæle ved, hvad pokker en NFT egentlig er.

Bogstavsammensætningen står for Non-Fungible Token, og beskrives som et kryptografisk aktiv. Den består af data og metadata, der er lagret i en blockchain med en unik kode.

Det vil altså sige, at ejer man en NFT, er man samtidig den stolte indehaver af en unik og ikke-udskiftelig model af Madonnas nøgne krop.

Kreativ fødsel

– Jeg ønskede at undersøge begrebet skabelse. Ikke kun måden et barn kommer til verden på gennem en kvindes vagina, men også måde en kunstner ”føder” kreativitet på, lyder det i Madonnas udtalelse.

Hun lover desuden, at alle værker er skabt ud fra en virkelig fysisk 3D-scanning.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/madonna2.png
 Foto: motherofcreation.xyz

Det første af de tre unikke pornografiske værker med Madonna og hendes livgivende organ i centrum (Foto: motherofcreation.xyz)

https://imgix.seoghoer.dk/madonna1.png
 Foto: motherofcreation.xyz

Skabelse af liv og kreativitet i en kold verden - det første værk hedder "Mother of Nature". (Foto: motherofcreation.xyz)

I den første animation med den ikke-subtile titel ”Mother of Nature” ses Madonna ligge med spredte ben i en futuristisk scenografi. Herefter bringer hun et stort træ til verden på lige nøjagtig den måde, du umiddelbart forestiller dig.

– I kolde omgivelser i et laboratorium – uden nogen yderligere tegn på liv – giver en åbning plads til et træ, som vokser til et fuldt levende træ, står der på hjemmesiden.

Salgsteksten fortsætter:

– Den skubber mod tyngdekræften, og bliver ved at blomstre. Træet kan bøje eller endda knække, men det genskaber fortsat blomster om og om igen. Dette værk indeholder en ny tekst skrevet af Madonna.

Sommerfugle basker ud af Madonna

Samme lidt indiskrete billedsprog genbruger Madonna og Beeple – som den digitale kunstner Mike Winkelmann står bag - igen i en af de andre animerede nøgenscener, som udspiller sig i en dystert post-apokalyptisk verden.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/madonna5.png
 Foto: motherofcreation.xyz

Det kan godt være, det ligner noget fra computerspillet Sims, men tag ikke fejl - "Mother of Creation" er ikke for børn (Foto: motherofcreation.xyz)

https://imgix.seoghoer.dk/madonna6.png
 Foto: motherofcreation.xyz

Tredje krypto-værk bærer titlen "Mother of Technology" (Foto: motherofcreation.xyz)

I stedet for træstammer og blomster er det nu sommerfugle, der flyver ud ad Madonnas ”åbning”.

Her lyder budskabet, at beviser for liv eksisterer, selv når verden brænder.

Madonna gik i sidste måned fra sin kæreste gennem tre år, Ahlamalik Williams, som er hele 35 år yngre end hende.

Auktionen, hvor de tre NFT-værker kan købes, åbner på onsdag på den online kunsthandel SuperRare, men det er allerede nu muligt at byde.

Indtjeningen fra de helt sikkert ikke billige værker kommer til at gå til en række udvalgte velgørenhedsorganisationer, som eksempelvis The Voices of Children Foundation og Black Mama's Bail Out.

Sponsoreret indhold