Kendte7. juli 2016

IKEA lancerer knaldsort hotdog: Ville du spise den?

Det er møbelkædens 10 års jubilæum i Japan, der har fået den sorte spise på menukortet i bistroen

IKEA's sorte hotdog

Du er måske en af dem, der når du er IKEA lige skal have en af deres billige hotdogs til fem kroner, inden du forlader butikken med din nyindkøbte hjørnesofa, de 800 fyrfadslys og den smarte tandbørsteholder, som du aldrig får brugt.

Nu har IKEA i Japan taget den klassiske hotdog til et helt nyt niveau, og vi er ikke sikre på, at vi har lyst til at smage den.

Den nye "Ninja Dog" er nemlig lavet med bambuskul, der giver både pølse og brød en karakteristisk sort farve, derudover så får man de sædvanlige ting med, som vi kender her hjemme. Altså ketchup og sennep.

Den sorte pølse er lanceret i anledning af, at IKEA i Japan fylder 10 år, og den går allerede som varmt, og den er tilmed blevet et hit på de sociale medier.

Hvis du gerne vil have fat i den sorte hotter, så koster den en flad tyver, altså lidt mere end, vi er vant til at give for vores hotdogs herhjemme i Danmark.

Vi er nu ikke helt sikre på, at vi har lyst til at sætte tænderne i den sorte kreation. Så hellere en god, rød pølse.

Du kan se flere billeder af den sorte hotdog i galleriet

Sponsoreret indhold