Kendte15. juli 2020

Iggy Azalea afslører sønnens navn

Fans var mildest talt ved at tabe underkæben, da den australske rapper afslørede sin nye titel som mor. Nu afslører hun kønnet på sin nyfødte søn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke meget mere end en måned siden, at den 30-årige ordsmed Iggy Azalea overraskede sine mange fans med sin nye mortitel.

Rapperen havde nemlig formået at holde graviditeten hemmelig i alle ni måneder – og først efter fødslen forklarede hun, hvorfor hun havde været tavs:

- Jeg blev ved med at vente på det helt rigtige tidspunkt at sige noget, men det føles, som om at jo mere tid der går, jo mere indser jeg, at jeg altid vil være angst for at dele så store nyheder med verden, forklarede Azalea for få uger siden til sine mere end 13,5 millioner følgere på Instagram.

https://imgix.seoghoer.dk/iggy_azalea.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Iggy Azalea understregede på daværende tidspunkt desuden, at hun ønsker at holde sin lille søns liv privat.

Alligevel afholder det således ikke den garvede rapper fra at afsløre det lille vidunders navn. Måske fordi det har en helt særlig betydning.

Rapperens borgerlige navn er nemlig Amethyst Amelia Kelly, og sønnens navn er Onyx. Og både ametyst og onyks siges at være sten med helt særlige egenskaber.

Sort onyks bliver for dem, der tror på stens healende egenskaber blandt andet betegnet som en beskyttende sten, der forvandler negativ energi til positiv energi.

I videoen på Instagram afslører Iggy Azalea dog ikke blot sin nyfødte søns nye navn. Hun giver desuden også sine mange fans en smagsprøve på et muligt rappertalent hos lille Onyx, når hun deler en lydbid, hvor han pludrer på livet løs.

Artiklen fortsætter efter videoen …

Azalea har endnu ikke afsløret, hvem faren til sønnen er. Men "Bounce"-stjernen er sidst blevet kædet sammen med rapperkollegaen Playboi Carti, 23.

De to blev første gang set sammen tilbage i sommeren 2018. Parret havde et on/off-forhold i slutningen af 2019, men fandt sammen igen omkring nytår.

Sponsoreret indhold