Kendte19. februar 2023

Idris Elba bekræfter: Jeg skal IKKE være James Bond

Den 50-årige skuespiller kommer ikke til at indtage rollen som 007
Den britiske skuespiller kommer ikke til at bestilles martinis - shaken, not stirred - i den nærmeste fremtid.
Den britiske skuespiller kommer ikke til at bestille martinis - shaken, not stirred - i den nærmeste fremtid.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der har længe været spekulationer om, hvem der mon skal være den næste James Bond.

Rygterne har svirret om blandt andre Tom Hardy, Henry Cavill og Lucien Laviscount.

Og især Idris Elba har været oppe at vende som den næste 007 agent.

Men skuespilleren gør det nu klart, at det ikke bliver ham, der skal erstatte Daniel Craig.

Det skriver irske Mirror.

Ifølge mediet blev Idris Elba spurgt ind til rygterne, da han tidligere på ugen deltog i World Government Summit i Dubai.

Og her manede han eftersigende rygterne i jorden.

Idris Elba arbejder i øjeblikket på en kommende film, der udspringer af serien "Luther", og det har han valgt at fokusere på.

- Vi har arbejdet på serien i 10 år, så den naturlige ambition er at tage den hele vejen til det hvide lærred, og nu er vi her med den først film, skulle det have lydt fra skuespilleren.

- Der er meget sank om en anden karakter, der starter med J og slutter på B, men jeg kommer ikke til at være den gut. Jeg skal være John Luther. Det er hvem, jeg er.

Efter Daniel Craig annoncerede tilbage i 2020, at han var færdig som Bond, har der været en del snak om, at det er tid til at ryste posen og prøve kræfter med enten en sort eller kvindelig James Bond.

Men hvem det bliver, må tiden vise.

Sponsoreret indhold