KendteI går

Ida Wohlert stoppede på "Go' Morgen Danmark": Det laver hun nu

Den populære tv-vært drikker i øjeblikket mange kopper kaffe med spændende mennesker, ligesom hun tilbringer tid med familien, der har savnet hende i morgen- og aftentimerne
Smilet er stort hos den tidligere "Go' Morgen Danmark"-vært Ida Wohlert, som nyder Bornholm i disse dage. 
Smilet er stort hos den tidligere "Go' Morgen Danmark"-vært Ida Wohlert, som nyder Bornholm i disse dage.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Efter næsten 16 år på Go´ morgen Danmark: Ida Wohlert stopper som vært

Det er knap et halvt år siden, at den populære vært Ida Wohlert sagde op på "Go' Morgen Danmark".

For efter intet mindre end 16 år og 7260 interviews i den røde sofa ønskede hun at give stafetten videre. Siden har TV 2-profilen nydt friheden og familien, og i disse dage er hun moderator på Folkemødet på Bornholm.

Det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende på solskinsøen.

- Det går rigtig dejligt. Jeg nyder den danske sommer i øjeblikket, og jeg nyder at kunne lave ting.

- At kunne få lov at samarbejde med virksomheder og lave kommunikation for helt andre typer mennesker end dem, jeg normalt har siddet og interviewet, det er virkelig skægt. Så det er det, jeg laver lige nu, lød det fra Ida Wohlert.

Da Ida Wohlert sagde farvel og tak til morgentjansen på TV 2, lød det, at fremtiden ikke var på plads. Selvsamme melding lyder i dag - godt seks måneder efter.

- Den (Fremtiden, red.) ligger dejligt åben. Jeg har ikke så travlt lige nu, fordi det er vigtigt for mig at mærke efter, hvad jeg gerne vil og ikke bare kaste mig ud i et eller andet, hvor jeg så tænker "argh, det var ikke det, jeg ville,", sagde Ida Wohlert.

Den smilende tv-vært afslører dog, at hun har sporet sig nogenlunde ind på, hvad hun gerne vil lave.

- Jeg tænker kommunikation. Det er det, jeg virkelig elsker. Så hvad det bliver, det ved jeg ikke endnu.

- Men lige nu mødes jeg bare med en masse meget forskellige mennesker, og jeg drikker mange kopper kaffe, lød det med et grin fra Ida Wohlert.

Mens hun venter på, at drømmejobbet byder sig, skal hun nyde sommeren, der blandt andet står på en udlandsrejse.

Derudover skal hun også tilbringe tid med sin familie, der i den grad nyder at have hende hjemme i morgentimerne.

- De synes, det er rigtig hyggeligt, og mest af alt at få ens aftener tilbage. Halvdelen af min arbejdsdag lå om aftenen, før jeg skulle op og sende næste morgen. Det kan jeg mærke, det gør noget godt for familien, sagde Ida Wohlert.

Du kan se alle billederne fra dette års Folkemøde i galleriet herunder.

Folkemødet 2025

Sponsoreret indhold