Annonce
Kendte29. september 2025

Ida-Sophia ville holde det for sig selv: Nu er den overskredet

Ida-Sophia Petersen havde ikke tænkt sig at fortælle, hvornår hun har termin, men det har ændret sig, efter den blev overskredet
Ida-Sophia Petersen og Simon Makienok har været kærester siden 2020.
Ida-Sophia Petersen og Simon Makienok har været kærester siden 2020.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

- Havde tænkt at holde min termin for mig selv - men når den er overskredet med flere dage, føles det som om den alligevel ikke findes længere. Det er som om, jeg ikke findes længere. Som om min krop er en ensom tupperware med chilli con carne i på øverste hylde i køleskabet.

Sådan starter Ida-Sophia Petersen sit seneste opslag på Instagram.

Hun venter netop nu sit første barn med den tidligere fodboldspiller Simon Makienok. Men det er altså ikke en dans på roser i øjeblikket.

- Jeg er grundsur og pisseirritabel, og tidligere var jeg ved at begynde at græde, fordi kluden der hang henover vandhanen i køkkenet faldt ned i vasken, da jeg fyldte min vandflaske, skriver hun og fortsætter:

Annonce

- Jeg savner opmærksomhed, min personlighed og min krop, og jeg er inderligt træt af at høre på mit eget brok.

Ida-Sophia Pedersen sætter også ord på en dybere frygt for, at den kommende søn vil frastøde hende, og hun skriver at hun, som situationen er lige nu, ikke engang glæder sig.

Hun er også sur på Simon Makienok, fordi han stadig kan cykle.

Ida-Sophia Pedersen slår dog også fast, at hun aldrig har været god til ikke at bekymre sig, så på den måde kan hun stadig genkende sig selv, hvilket hun kalder betryggende.

Annonce

Sponsoreret indhold