Kendte28. oktober 2022

Ibsen var Bubber utro: Sådan blev hun opdaget

Christina Ibsens nye bog ”Med fødder skrøbeligt plantet” udkommer i dag – her fortæller hun i detaljer om sit tidligere ægteskab, sin utroskab og ikke mindst skilsmisse
Christina Ibsen var gift med Bubber i næsten tre årtier. 
Christina Ibsen var gift med Bubber i næsten tre årtier.
 Foto: Aller Media DK

- Jeg tabte hovedet i de tre måneder. Og så blev det afsløret.

Sådan beskriver Christina Ibsen det forhold hun indledte til en væsentligt yngre mand, mens hun stadig var gift med Bubber.

Hvis hun ikke var blevet opdaget efter de tre måneder, så havde hun fortsat sin affære, indtil hun blev det, vurderer hun i sin nye bog "Med fødderne skrøbeligt plantet", som udkommer i dag.

Men faktisk ønskede hun at blive opdaget, tror hun. For hun blev lettet, da det skete.

- Jeg var så uforsigtig med min telefon og med hensyn til at blive set med ham. Jeg tror, jeg ubevidst håbede på at blive afsløret, skriver Ibsen.

Christina Ibsen er mor til børnene Sofia, Oscar og Laura, som hun har sammen med Bubber. 
Christina Ibsen er mor til børnene Sofia, Oscar og Laura, som hun har sammen med Bubber.
 Foto: Aller Media

Hun begrunder det med, at hun aldrig i sit liv har følt sig som en dårlig mor – bortset fra da hun var deres far utro. Det faktum er stadig en stor smerte, hun bærer rundt på, og som kan gøre hende helt vildt ulykkelig.

- Jeg var deres far utro, jeg havde hovedet under armen, jeg var pisseligeglad i øjeblikket, og jeg er ikke stolt af det, slår hun fast.

Da hendes sidespring var blevet opdaget, kom hendes egen reaktion bag på hende selv.

- Jeg gik ind i mig selv, havde intet overskud til at samle dem op omkring mig, som led, og jeg blev faktisk efterfølgende mere vred end nogensinde, skriver hun og fortsætter:

- Jeg tror, at min dårlige samvittighed, blandet med at jeg pludselig blev skurken, fyldte enormt meget, og det var nok det, der udløste vreden.

Efterfølgende var det svært for Ibsen at give slip på sin unge flamme. Han havde givet hende noget, hun længe havde manglet i sit ægteskab.

- Opmærksomheden gav mig energi, mod og fremdrift. Han fik mig til at stråle. Vi gik ture sammen. Gik ud og spiste. Eller gik i biografen.

Den dag i dag spekulerer hun fortsat over, hvorfor hun ikke forlod Bubber, da hun forelskede sig i en anden. For i de efterfølgende år fantaserede hun netop om det: At hun havde fulgt sit hjerte.

- Måske var min kærlighed til min daværende mand alligevel for stærk. Måske var det angsten for at blive alene. Angsten for at miste alt det trygge, jeg havde i mit ægteskab. Måske var det angsten for børnenes reaktion. Måske var det min separationsangst, som jeg har haft med mig fra min barndom, gætter hun i bogen.

Da det i 2019 kom frem, at Bubber skulle have barn med en kvinde, Christina Ibsen betragtede som sin søster, var skilsmissen en realitet.
Da det i 2019 kom frem, at Bubber skulle have barn med en kvinde, Christina Ibsen betragtede som sin søster, var skilsmissen en realitet.
 Foto: All Over Press Denmark

Da skilsmissen mellem Ibsen og Bubber kom frem i medierne, greb Ibsens gamle flamme knoglen og genoptog kontakten.

Siden er de blevet kærester.

Til trods for at hendes sidespring flere år senere er mundet ud i et forhold, fortryder hun bitterligt sin handling dengang.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det samme igen. Jeg fortryder ikke ét sekund, at jeg har mødt min nye kæreste, og jeg har oplevet så stor forelskelse og kærlighed. Det kan man aldrig få for meget af. Men jeg fortryder, at jeg lod det ske, mens jeg var i et ægteskab, skriver hun og fortsætter:

- Jeg fortryder, at jeg havde en affære. Jeg skulle have afsluttet mit ægteskab, da jeg fandt ud af, at her var noget, der var ”farligt” for mig. Nemlig mødet med en anden. Og så skulle jeg have taget de knubs, der følger med et brud. Men det var jeg ikke klar til. Jeg var ikke modig nok.

Sponsoreret indhold