Ibsen amok efter skilsmisse: - Jeg smadrede min fod ind i en statue, så den brækkede to steder
I første sæson af Christina Ibsens podcast "For altid forandret" stod det tydeligt, at den tidligere fru Bubber stadig var i sorg over sin mands svigt.
Hun snøftede ned i mikrofonen og havde svært ved at finde de rette formuleringer.
I anden sæson, som fik premiere på podcastplatformen Podimo tidligere på måneden, er sorgen erstattet af vrede. En vrede, der med hendes egne ord "fylder alt for meget".
Artiklen fortsætter under billedet
Christina Ibsen, 55, er lige nu aktuel med anden sæson af sin podcast "For altid forandret". Foto: Aller Media DK
I det første afsnit af anden sæson taler Ibsen med psykologen Gert Martin Hald, der er blevet landskendt som ekspert i "Gift ved første blik", om sin vrede:
- Dengang det hele startede, der valgte jeg jo så også at tage min fod og så smadre den ind på en statue, som vi havde hjemme i stuen, så den brækkede to steder. Det er bare for at fortælle lidt om, hvor vred jeg kan blive, afslører hun.
Psykologen forsikrer hende om, at det er en normal reaktion i hendes situation, og han beder hende om at sætte ord på, hvorfor hun er så vred:
- Jeg er bange for at blive svigtet igen. At turde kaste sig ud i andre forhold 100 procent. Det er måske fordi, jeg er så bange, jeg vender det til noget vrede, svarer hun og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet
Tilbage i november 2019 annoncerede Bubber, at han ventede barn med Signe Rossing, der er familiens tidligere barnepige. Dermed var det 30 år lange ægteskab med Ibsen forbi. Foto: Dan Mariegaard
- Jeg er nok mest vred over, det har haft så store konsekvenser for vores familie, og det har jeg enormt svært ved at acceptere, at der er nogen, der kan gå ind og ødelægge noget, som man har bygget op.
Ibsen, der sammen med Bubber har tre børn, erkender dog også, at hun også har andel i, at ægteskabet mislykkedes:
- Det er jo det, at man har stolet på og troet på, at man havde dét, som man havde. Og det viste sig så, at det havde man ikke, at det kunne blive taget væk. Og så er det selvfølgelig også nemt for mig at sige, at der er en, der er skyld i det. Og jeg ved godt, at jeg også har en skyld i at tingene er gået en vej, jeg er et voksent menneske og vil også gerne tage ansvar selv. Det er ret vigtigt at sige, for det er man nødt til i sådan en proces.