Kendte7. maj 2024 (opd. 7. maj 2024)

Ibi Støving drømmer om ny flamme: Her skal han komme fra

Efter fem år som single er Ibi Støving klar til at finde kærligheden igen - men danske fyre skal ikke gøre sig store forhåbninger om at lande hendes hjerte
Kærligheden har ligget på køl de seneste år, men nu er Ibi Støving frisk på et nyt forhold.
Kærligheden har ligget på køl de seneste år, men nu er Ibi Støving frisk på et nyt forhold.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Ibi Støving køber slotslejlighed

Efter en periode på fem år, hvor hun har nydt sin frihed som single, lufter tv-værten Ibi Støving, 49, nu tanken om atter at invitere kærligheden ind i sit liv.

Den populære vært, kendt fra programmer som "Date mig nøgen" og "Hvem holder masken", deler sine tanker i et frisk interview med Radio4.

Her leger hun også med spørgsmålet om, hvorvidt hendes kommende partner befinder sig i Danmark eller skal "fanges" under varmere himmelstrøg.

- Jeg har været single i fem år, selvvalgt, siger hun i programmet "Mathias Helts Talkshow", hvor værten har inviteret den såkaldte hus-claivoyante Misse ind for at svare på gæsternes spørgsmål.

- Jeg synes, det har været dejligt med friheden og så videre, forklarer Ibi, før hun udfordrer Misse med sit spørgsmål:

- Men nu er jeg måske derhenne, hvor jeg godt kunne tænke mig at få en kæreste. Mit spørgsmål, det går på, om det skal være en dansker eller en udlænding? Altså om jeg skal til udlandet for at finde vedkommende?

Misse er lynhurtig klar med sin "dom": Danske fyre kan godt opgive Ibi:

- Det vil være bedst at få en fra udlandet.

- Udlandet kan lige så godt være en svensker, som en nordmand eller en fra fra Hawaii. Men det ville være rigtig godt for dig, mener den claivoyante.

Ibi Støving, som tidligere har delt sit liv med fodboldspilleren Simon Makienok og har en søn med den svenske fodboldspiller Tobias Grahn, er da også klar til at skrive et nyt kapitel i kærlighedens tegn i udlandet. Og meget gerne i varme lande.

- Nej, fedt. Du rammer lige på sømmet.

- Også i forhold til det der med, hvad jeg bærer rundt på. Jeg ser meget glad ud, men jeg er sindssyg vred inden i.

Sponsoreret indhold