Kendte31. maj 2023 (opd. 31. maj 2023)

Iben Maria Zeuthen opsiger stilling i DR i protest over pension

Radioværten går fra at være fastansat til at være freelancer
Iben Maria Zeuthen bliver fremover freelancer hos DR.
Iben Maria Zeuthen bliver fremover freelancer hos DR.
 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Radioværten Iben Maria Zeuthen har valgt at opsige sin faste stilling hos DR.

I stedet vil hun overgå til at være freelancer, men stadig med samme jobbeskrivelse.

Opsigelsen kommer efter, at værten er blevet bekendt med, at hendes pension hos PFA går til et formål, som hun ikke ønsker at støtte.

Ifølge Iben Maria Zeuthen investerer PFA i en olierørledning i Uganda og Tanzania, der kommer til at udlede 34 tons CO₂ hvert år.

Som fastansat i DR er man tvunget til at have sin pension gennem PFA, og det vil Iben Maria Zeuthen ikke støtte.

"Det er derfor med en vis lettelse at jeg har opsagt min fastansættelse i DR og pr 1/8 går freelance og selv derefter kan bestemme hvor mine pensionsmidler skal stå og hvad de skal investeres i – for det her er da godt gammeldags sort", skriver hun på sin Instagram-konto.

Som freelancer vil Iben Maria Zeuthen nu selv tage ansvar for sin pension, og hvad hendes penge skal gå til.

Sponsoreret indhold